Farvel til Leo, men ikke Nordbrandt. Måske er noget alligevel finere?
Igennem tre år har statsministerens kulturelle vaner været til debat. Man kan sagtens være til både makrel i tomat og skønlitteratur, sagde hun sidste år. Men en optælling af, hvilke afdøde kunstnere hun har omtalt med mindeord, viser alligevel en tydelig slagside.




