Europa mellem Snowden og angsten for ny terror

Presset stiger for flere beføjelser og penge til de hemmelige tjenester efter Paris-terroren.

Op mod én million mennesker mødtes søndag på Place de la Repupliqué for at vise deres sympati med ofrene for gidseltagningerne og Charlie Hebdo-massakren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Når terrorister slår til i den vestlige verden med tilstrækkelig styrke udløser det som regel nye beføjelser til efterretningstjenesterne, flere midler, mere overvågning, flere registre, flere indgreb i den personlige frihed.

Det naturlig krav til regeringer og politikere er resolut handling, så risikoen for at det sker igen, bliver formindsket. Således også efter det tragiske angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo og efterfølgende gidseltagninger i Paris.

De europæiske justitsministre besluttede at handle hurtigt. Umiddelbart før den store demonstration i Paris søndag mødtes med blandt andere deres amerikanske kollega for at drøfte terrorberedskab og nye initiativer til at bekæmpe ekstremismen. En øget udveksling af efterretninger mellem landenes hemmelige tjenester, og en nyt forstærket pres på Europaparlamentet for et grønt lys for at fælles register over flypassagerer, blev et par af de håndfaste resultater.

Europa-Parlamentet blokerer lige nu for et forslag om registrering, som man finder  alt for vidtgående i forhold til retssikkerhed og personlig frihed.

Hemmelige tjenester ønsker sig som regel altid flere beføjelser, men det er ikke altid de politiske vinduer står åbne for at give dem det. Presset for lempeligere regler efter Paris-terrorren er nyt. Det kommer efter, at modstanden mod mere overvågning og øgede beføjelser til de hemmelige tjenester havde fået overtaget i den politiske debat i kølvandet på afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s masseovervågning i hele verden.

Siden de første af Edwars Snowdens afsløringer i sommeren 2013 er pendulet svinget i retning af større retssikkerhed og sikring af privatlivets fred for den enkelte - herhjemme hjulpet godt på vej af blandt andet afsløringerne af  Se og Hørs brug af kendte menneskers kreditkortoplysninger.

Snowdens afsløringer har ført til en debat i mange vestlige lande om, at overvågningen er gået for vidt. Og i nogle lande har man rullet nogle af antiterrorlovene tilbage. Herhjemme bebudede den tidligere justitsminister Karen Hækkerup, at kravet om registrering og opbevaring af al nettrafik sløjfes.

Efter den 11. september 2011 fik vi herhjemme på foranledning af USA den første terrorpakke, som blev vedtaget i begyndelsen af 2002.  Terrorparagraffen, som kan give straf op til fængsel på livstid, kom ind i straffeloven.

Politiet fik udvidet adgang til hemmelige ransagninger, og flygtninge kunne sendes ud af landet, hvis PET vurderer, at de udgør en sikkerhedsrisiko for staten. Efter terrorangrebet i London i 2005 vedtog Folketinget terrorpakke II.  PET fik mulighed for uden retskendelse at hente oplysninger fra offentlige myndigheder uden at de pågældende, får besked om det. Og PET fik øget mulighed for at aflytte og overvåge telefoner og computere, som tilfører folk, der ikke er mistænkte. Med den såkaldte logningsbekendtgørelse skal  teleudbydere blandt andet lagre oplysninger om al trafik på nettet.

Justitsminister Mette Frederiksen sagde efter mødet med sine kolleger søndag:

»Jeg har meget stor respekt for dem, der vægter den personlige frihed og retssikkerhed højt - det gør jeg også selv som dansk justitsminister. Men de kræfter, vi er oppe imod, er så stærke, at vi bliver nødt til hele tiden nøgternt og realistisk at overveje, om der er behov for nye redskaber. Vi vil gerne have kendskab til, hvem der rejser med fly, så vi kan modarbejde terrorismen den vej.«

Dermed trak hun dilemmaet skarpt op. Den psykologiske mekanisme er ikke svær at gennemsskue. Det er det samme dilemma, der går igen i debatten om brug af tortur efter angrebet den 11. september. Når ministre, politikere eller hvem det er står med en meget konkret trussel, som føles nærværende og substantiel - en pistol for panden - så er både politikere og deres vælgere klar til at give køb på frihedsværdier og  retssikkerhed. Herhjemme viser undersøgelser at modstanden mod øget overvågning selv efter Snowden-afsløringerne har været minimal.

Allerede advare flere dog mod at udnytte den kollektive angst oven på terroangrebene i Paris til endnu et skridt i retning af mere overvågning og mindre personlig frihed. Venstres retsordfører Karsten Lauritzen og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at man bør se på nogle af de beføjelser som PET allerede har fået med de foregående terrropakker, hvis der nu igen skal udvides yderligere.

»Det er vigtigt, at vi ikke smider retsstaten og retsgarantierne ud med badevandet i et i forvejen umuligt forsøg på 100 procent at sikre Danmark mod terrorangreb,« siger Lauritzen til Jyllands-Posten.

I det øjeblik vi opgiver nogle af principperne for retsstaten, så har terroristerne vundet, mener han.