Analyse og perspektiv

Ét ord står med flammeskrift over folkeskolen: Frihed. Men tør politikerne sætte den fri?

Hvis der er én ting, partierne bag folkeskoleforliget er enige om, så er det, at skolerne fremover skal have langt større frihed. Partierne bag er klar til at tage livet af de sidste rester af folkeskolereformen. Spørgsmålet er, om de tør slippe grebet, når det kommer til stykket. Og om det virker?

Selvom alle nu er optagede af, at der igen skal ske store ændringer af folkeskolen, så er der en række store udfordringer, mener Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther. Billedet her er fra februar i år på Hellerup Skole. Asger Ladefoged

De elever, der i denne uge begynder i 7. klasse, har aldrig kendt til andet. Den store folkeskolereform fra 2013 har fulgt dem hele vejen.

Syv år er der gået, siden den udskældte reform trådte i kraft. Lige siden er den blevet overhældt med eder og forbandelser. Og de partier, der dengang stod bag, har bid for bid afmonteret de væsentligste dele af den. De obligatoriske mål er fjernet, skoledagene er blevet kortere og så videre.

Andre læser også

  • Analyse og perspektiv
    Abonnement
    De græder, bekender og udstiller deres svagheder: Dansk politik går ind i følelsernes årti
  • Analyse og perspektiv
    Abonnement
    Efter tre år fik Tommy Ahlers nok – nu er Venstre slået tilbage til start i København
  • Analyse og perspektiv
    Abonnement
    Analyse: Politisk indgreb trækker ud, og sygeplejersker spises af med ny »syltekrukke«