En ny begyndelse eller slutning på Rohdes karriere?

Spørgsmålet er, om Jens Rohde bliver en reel forstærkning for de Radikale efter sit partiskifte - eller om skiftet bliver hans sidste iøjnefaldende handling som toppolitiker.

Jens Rohde har meldt sig ud af Venstre og ind i Radikale Venstre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Der grædes tørre tårer i Venstres top, efter at det nu er kommet frem, at Jens Rohde forlader sit gamle parti og melder sig ind i Det Radikale Venstre.

Mange har ventet på skiftet, og skal man tale om en overraskelse, er det vel nærmest, at Jens Rohdes udmelding af Venstre først kommer nu.

I flere år har han først og fremmest markeret sig om en intern kritiker, og når han har trukket overskrifter i medierne, har det været med udfald mod Venstres stadigt mere stramme udlændinge- og asylpolitik og med direkte angreb på partiformand, Lars Løkke Rasmussen.

Det har derfor længe stået klart, at Jens Rohde har været dybt frustreret over partiets linje og i direkte opposition til Løkke, og det har længe været svært at se, hvordan skårene skulle kunne klinkes. Det kunne de så heller ikke. Med en kronik i søndagens udgave af Politiken smider Jens Rohde al porcelænet på gulvet med et brag og stiller sig bag Morten Østergaard og de Radikale.

10.000 kroners spørgsmålet er, om vi hermed ser begyndelsen på en ny politisk karriere for Jens Rohde - eller om vi snarere er vidner til afslutningen? Med de Radikales nuværende ringe vælgeropbakning og marginaliserede position, er det i bedste fald usikkert, om Jens Rohde på sigt vil kunne gøre sig markant gældende i sin nye rolle som radikal politiker. Og det er på samme måde svært at vurdere, om de Radikale får ret meget mere ud af Jens Rohdes skifte end en markant, men kortvarig medieomtale, som udelukkende er forbundet med Rohdes udmelding af Venstre.

Skal man fokusere på det politisk interessante i partiskiftet, handler det snarere om, at Jens Rohde har valgt de Radikale, som sammen med Enhedslisten hører til de argeste kritikere af de senere års stramninger af udlændinge- og asylpolitikken.

Sagen er, at alle de blå partier har været med til at stramme både retorik og lovgivning under indtryk af den dramatiske tilstrømning af flygtninge og immigranter til Europa og Danmark. Dansk Folkeparti - som er Jens Rohdes hovedfjende - er gået forrest, men Venstre med Løkke i spidsen er fulgt tæt efter, ligesom både de Konservative og Liberal Alliance har ment, at det har været nødvendigt at vedtage vidtgående stramninger i et forsøg på at bremse tilstrømningen. Men nok så interessant har også Socialdemokraterne valgt at følge trop. Det er således tankevækkende, at Jens Rohdes skifte til de Radikale sker indenfor samme døgn, hvor den socialdemokratiske top-strateg, Henrik Sass Larsen, har publiceret en kronik, hvor han groft sagt siger, at Socialdemokraterne er klart til næsten alt i et forsøg på at bremse den historiske tilstrømning. Derfor måtte Jens Rohde ud i et ret langt spring for at finde et parti, som han er enig i.

Fra denne positionen vil han - i kompagniskab med Morten Østergaard - kunne angribe og kritisere den linje, som den smalle V-regering sammen med resten af de borgerlige partier og Socialdemokraterne følger. Men han vil næppe få ret stor indflydelse, endsige få mulighed for at ændre på linjen.

Her og nu jubler de hos de Radikale. Men spørgsmålet er, om den mest tilfredse ikke er Lars Løkke Rasmussen, for Jens Rohde var reelt langt farligere - og langt mere interessant for pressen - i sin rolle som intern kritiker i Venstre. Mens det ikke er en nyhed, at de Radikale er stærkt imod den udlændinge- og asylpolitik, som et stort politisk flertal er slået ind på.