Efter Löfvens tab: »Nu kommer svensk politik til at ligne den danske«

Minianalyse: Konsekvensen af det aktuelle politiske kaos i Sverige kan blive, at Sverigedemokraterna får reel politisk indflydelse. Dermed kan svensk politik komme til at minde forbløffende meget om den danske politik, vurderer Berlingskes politiske kommentator Bent Winther.

 
Sveriges statsminister, Stefan Löfven, vil bruge den næste uges tid på at beslutte sig for, om han går af eller udskriver nyvalg. Video: Tt/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For første gang i historien må en svensk statsminister kaste håndklædet i ringen efter en mistillidserklæring.

Det står klart, efter at statsminister Stefan Löfven (S) tabte en mistillidsafstemning i det svenske parlament, Riksdagen – hvorefter han har en uge til at beslutte sig for, om regeringen går af, eller om der udskrives nyvalg.

Det kan betyde, at den svenske politiske situation kommer til at ligne den danske, lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.

»Nu kommer svensk politik til at ligne den danske. Nu er den politiske coronapause slut. Bliver der udskrevet valg i de kommende dage eller uger, vil »pariaen« Sverigedemokraterna og partiets formand Jimmie Åkesson for første gang komme ind i varmen,« lyder det fra Bent Winther.

Baggrunden er, at partiet Liberalerna, som svarer til Venstre i Danmark, har meddelt, at man vil acceptere en borgerlig regering, som støttes af mandaterne fra Sverigedemokraterna. Det har man hidtil afvist.

»Dermed bliver svensk politik normaliseret i forhold til den situation, som vi i Danmark har haft siden 2001, hvor Anders Fogh  Rasmussen byggede sin VK-regering på støtte fra Dansk Folkeparti,« forklarer Bent Winther og fortsætter:

»Der er også paralleller mellem Danmark og Sverige i forhold til det, der udløste Löfvens afgang. Smalle socialdemokratiske regeringer har det svært med at skulle manøvrere med støtte fra både røde og blå støttepartier. Men man skal huske, at Stefan Löfven siden sidste valg har siddet på et meget vanskeligt mandat. De to borgerlige partier valgte til sidst helt usædvanligt at støtte en socialdemokratisk statsminister for at holde Sverigedemokraterna helt væk fra indflydelse. Og den støtte tog de sig godt betalt for i form af løfter om en række blå reformer. Det er ikke underligt, at bukserne ikke kunne blive ved med at holde i forhold til Vänsterpartiet, der har set sig ydmyget den ene gang efter den anden.«

Endelig bemærker Bent Winther:

»I Danmark er det sådan, at Enhedslisten med mellemrum truer med røde streger og ultimative krav. Men i modsætning den svenske venstrefløj har Enhedslisten fået ganske meget igennem. På den anden side kunne venstrefløjen i Danmark vinde ved et valg og bevare en S-regering. Det ser det ikke ud til i Sverige.«

Den svenske politolog Henrik Ekengren Oscarsson vurderer over for Aftonbladet, at der næppe kommer nyvalg oven på mistillidserklæringen.

»Löfven har sikkert allerede en løsning,« siger han..

Ifølge den seneste meningsmåling fra SVT vil Sverigedemokraterne ved et valg i dag få 70 mandater i Riksdagen, svarende til 19,2 procent af stemmerne. Det vil i givet fald være et løft på otte mandater til Jimmie Åkessons parti, men partiet vil ifølge målingen fortsat være tredjestørst efter Socialdemokraterne og Moderaterne.