Statsminister Mette Frederiksens nære rådgiver og Socialdemokratiets afgørende strateg, Martin Rossen, har i de seneste døgn fået et brutalt og kuldslået exit fra magtens absolutte indercirkel.

16. juni blev det offentliggjort, at han ville forlade sin indflydelsesrige position i Statsministeriet til fordel for en direktørstilling i Danfoss, og lige siden er kritikken haglet ned over ham.