DF raser systematisk mod dramaserier fra DR

Dansk Folkeparti, med næstformand Søren Espersen i spidsen, kritiserer systematisk DRs dramaserier. Senest ’1864’, der har premiere søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Per Arnesen, DR/Miso Film

Latterligt! Manipulation! Pinligt! Håndværk med goebbelske dimensioner. Det er blot noget af den kritik, der i mere end 10 år er blevet hæftet på seermagneter fra Danmarks Radio som ’Krøniken’, ’Livvagterne’ og ’Borgen’.

Altid med Dansk Folkeparti som afsender og som oftest med næstformand Søren Espersen (DF) som talsperson.

Senest er det Ole Bornedals millionsatsning ‘1864’, der står for skud. Serien får premiere på DR1 søndag aften.

- Det er ulideligt at se på, og ud fra de to første afsnit, jeg har set af ’1864’, er det værre end nogensinde. Det er den allermest elendige film-serie, DR nogensinde har lavet, siger Søren Espersen (DF) til BT.

En hurtig søgning i arkiverne afslører, at Dansk Folkeparti har kritiseret stort set alle dramaserier fra DR siden 2003. Særligt de historiske og politiske skildringer af 1950ernes Danmark i ‘Krøniken’ og persongalleriet i ‘Borgen’ stod for skud. Men også gigantsuccesen ’Matador’, der blev produceret fra 1978-81, har fået kritik. Hvad der galt med DRs dramaserier?

- De er alle sammen missionerende. Man missionerer for de venstreorienterede tankegange, lyder den korte forklaring fra Søren Espersen (DF), der ikke tøver med at kalde søndagsunderholdningen for ‘politisk manipulation’.

- Man tegner et løgnagtigt billede, og jeg synes, at det er forvrængning af virkeligheden, hvilket har kendetegnet de danske serier fra Danmarks Radio altid.

Afviser kritikken

Som tidligere dramachef i DR afviser Ingolf Gabold, at der er tale om en venstreorienteret sammensværgelse.

- Det synes jeg ikke. Jeg synes faktisk, at det, der kommer ud, er ganske nuanceret, siger Ingolf Gabold, der stod i spidsen for DRs dramaafdeling, indtil ‘Borgen’ gled over skærmen.

Er oppe mod folkedybet

Han forklarer, at der altid vil være kontroversielle elementer i en tv-serie, der er stærk nok til at samle op mod to millioner danskere søndag aften. Men det gælder for alle, både til venstre og højre i folketingssalen samt sort og hvid.

- Der optræder da replikker i serierne, som gør, at man muligvis kan føle sig stødt, hvis man er Dansk Folkeparti. Men man kunne også føle sig stødt, hvis man var nydansker med arabisk baggrund.

Ingolf Gabold forstår godt Dansk Folkepartis frygt, men den er ubegrundet.

- Dramaudsendelserne kan flytte en folkestemning, når så mange kigger med ude i stuerne. Men der, hvor DF tager fejl, er, at programmerne ikke får folk til at stemme anderledes, lyder det fra den tidligere dramaboss, der henviser til en tidligere undersøgelse, hvor netop det var konklusionen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Ib Bondebjerg fra Københavns Universitet (KU) kalder den systematiske kritik for ’et politisk og ideologiseret spil’.

- Hvis serierne var så forkerte og karikerede, som DF påstår, var der næppe op mod to mio. danskere, der ville se dem. Kritikerne er oppe mod folkedybet her, siger professoren fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (KU).

- Det er et dansk fænomen, at den yderste højrefløj kritiserer DR for at være røde lejesvende. Men der er aldrig blevet påvist noget. Det har aldrig haft sin gang på jord, undtagen i fantasien hos disse partier, fastslår medieprofessoren.

Efter at have set de to første afsnit af ‘1864’ efterlyser Søren Espersen (DF) flere nuancer i seriens figurer, som han kalder enten ‘overgode pacifister’ eller ‘onde og vanvittige’.

- Man bruger serierne til at lave en kamp mellem de krigsliderlige og vanvittige og dem, der vil freden og det gode. Sådan er det hver gang. Der var engang de her vanvittige politikere, der sendte deres unge mennesker i krig, og sådan er det også i dag, prøver filmen at sige. I folks optik vil de højreorienterede, som jeg selv, altid blive skildret som sådan nogle onde personer, siger DF-næstformand Søren Espersen,

- Det er propagandafilm. Som at se en film fra det gamle Sovjetunionen.

Ole Bornedal har instrueret ‘1864’, der er den dyreste tv-serie i danmarkshistorien. Dramaet har kostet 173 millioner kroner og har taget fire et halvt år at lave.

DRs dramaserier

'1864' (2014)

’1864’ handler om Danmarks nederlag i den Anden Slesvigske Krig. Serien er skrevet og instrueret af Ole Bornedal. Det er den dyreste tv-produktion i Danmark nogensinde med en pris på 173 mio. kr.

 

’1864’ handler om Danmarks nederlag i den Anden Slesvigske Krig. Serien er skrevet og instrueret af Ole Bornedal. Det er den dyreste tv-produktion i Danmark nogensinde med en pris på 173 mio. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Arnesen, DR/Miso Film.

Pia Kjærsgaard til Berlingske, 9. oktober 2014
- Den er tendentiøs, og den politiserer uden skam. Nutidens politik synes at ligge Ole Bornedal mere på sinde end fortiden, og det er gået helt galt. Det er demagogi, og det er helt urimeligt over for os, der håbede på en seriøs, historisk serie, men også over for den forudsætningsløse ungdom, der får en skrupforkert historieversion.

Søren Espersen til BT, 11. oktober 2014
- Den er frygtelig. Hver eneste figur er så karikeret, så enten er man decideret ond og vanvittig og løber rundt og råber op om Danmark, eller også er man en overgod pacifist og fredsdyrker, som gør alt det gode. Den giver et forvrænget billede af virkeligheden, og hvis det fortsætter på den måde, bliver jeg meget skuffet.

’Borgen’ (2010)

Borgen handler om det politiske spil om magten i dagens Danmark. Om de personlige omkostninger og konsekvenser, som spillet har for de involverede parter. I centrum er den 40-årige politiske leder Birgitte Nyborg Christensen.

  

Foto: Esben Salling.

Søren Espersen til Ekstra Bladet, 12. oktober 2010
- Jeg vil gerne en gang imellem se en pædofil SFer i en DR-dramaserie. Det ville være så skønt med sådan en. Men det får vi bare aldrig. Derimod får vi en omsorgsfuld, harmonisk og vidunderlig Sidse Babett Knudsen, der søndag efter søndag kommer igennem med alle de ’rigtige’ humanistiske meninger. DRs stereotyper er igen helt klare.

’Livvagterne’ (2009)

Livvagterne’ handler om tre unge livvagter, der sætter livet på spil i demokratiets tjeneste.

  

Foto: Mike Kolöffel, DR.

Søren Espersen, på sin egen hjemmeside, den 21. marts 2009
- ’Livvagterne’ med det urealistiske plot, hvor PET-folkene skal beskytte venstre-orienterede danske politikere mod dødstrusler. Virkeligheden er, at det er Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader og Kurt Westergaard, der beskyttes mod islamister og autonome, mens mig bekendt ingen venstreorienterede politikere beskyttes. Altså rent digt, pjat og løgn. Typisk Gabold!

Det samme mente DFs Ole Hyltoft, der undrede sig over, at skurken i ’Livvagterne’s to sidste afsnit havde en frisure magen til den hollandske islam-kritiker Geert Wilders.

- For mig er Wilders en frihedshelt, og han har intet med skurke at gøre.

’Forbrydelsen’ (2007)

’Forbrydelsen’ er en dansk krimiserie, hvor vi følger vicekriminalkommissær Sarah Lund, som skal opklare uhyggelige forbrydelser.

 

Foto: DR.

Søren Espersen raser over, at et parti ved navn Folkepartiet bliver sammenlignet med nazisterne i ’Forbrydelsen II’. Han ser Folkepartiet som en karikatur af Dansk Folkeparti og er træt af at blive fremstillet som de onde på DR. Derudover fremstår formanden for partiet, karakteren Erling Krabbe, i første afsnit som en af seriens skurke.’

Søren Espersen til BT, 28. september 2009
- Det er dybt pinligt, men det er, hvad man kan forvente. Det ville også have været dybt overraskende, hvis vi ikke var blevet skildret på den måde. Det vil aldrig forekomme.

'Krøniken’ (2004)

’Krøniken’ foregår i perioden 1949-1974. Den er instrueret af Charlotte Sieling og handler om den tids problemstillinger fortalt igennem fiktive personer.

 

Foto: Jørgen Jessen.

Søren Espersen fik oplyst, at manuskriptforfatteren Stig Thorsboe arbejdede uafhængigt af historiske konsulenter, hvilket han mente var et problem.

Søren Espersen til Jyllands-Posten, den 2. december 2003
- Jeg ved, at Jens Otto Krag er en karakter i filmen, og at man via ham skildrer den politiske udvikling i efterkrigsårene. Jeg synes, at det er meget betænkeligt, hvis man eksperimenterer med sandheden om den periode. Derfor bør man tage nogle forholdsregler og knytte et kobbel historikere og sagkyndige til produktionen. Man leger ikke med samtidshistorien i en serie, der vil lægge gaderne øde og som ’Matador’ blive et monument over sin tid.

’Matador’ (1978)

’Matador’ følger livet i en dansk provinsby i perioden 1929-1947 og viser 1930ernes depression samt Danmark under besættelsen.

  

Foto: Sandrew Metronome.

Søren Espersen mener, at forfatteren bag serien har forvredet fakta og politiserer, blandt andet ved at gøre Ove Sprogøe til både radikal og modstandsmand.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Søren Espersen til Politiken, den 2. marts 2013
- En modstandsmand, der var medlem af Det Radikale Venstre, var lige så sjælden som sne i Sahara. Det tror jeg simpelthen ikke fandtes. Når man var modstandsmand, var man enten konservativ eller kommunist

Dansk Folkepartis Søren Espersen beskylder seriens forfatter, Lise Nørgaard, for at manipulere med den historiske virkelighed.