Det store faktatjek

Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne går til valg på »det Danmark, du kender«. Men hvad er det for et Danmark?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøgte fredag gågaden i Holstebro. Hun går til valg på »det Danmark, du kender«, men hvad er resultaterne af regeringens politik? Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen bruger allerede nu konkrete tal og fakta på sine resultater offensivt i valgkampen – naturligvis. Resultaterne står på valg-sitet resultaterfordanmark.dk. Men er skønmalerierne et resultat af regeringens politik eller af andre faktorer? Hvem kan tage æren?

1) HISTORISK KORTE VENTELISTER

Foto: Søren Bidstrup.

Socialdemokraterne:

»Med massive investeringer i sundhed og flere medarbejdere i sundhedsvæsenet er ventetiden på en operation i dag historisk kort.«

Faktatjek:

Tal er lavet af modellervoks, og i en velturneret reklamevideo har Socialdemokraterne formet akserne i en grafik om ventetider, så det ser ud, som om SR-regeringen har forbedret ventetiderne markant. Det har regeringen ikke. Men tag alligevel ikke fejl: Det er ifølge Landspatientregistret korrekt, at den gennemsnitlige ventetid fra 2011 til 2014 er faldet fra 54 til 49 dage.

Ventetiden på operationer steg fra 58 til 67 dage i gennemsnit i den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens sidste år ved magten. Men den faldt markant, efter nuværende V-formand, Lars Løkke Rasmussen, overtog Statsministeriet i 2009. Og da Løkke »lånte« nøglerne til Thorning i 2011, var ventetiden i gennemsnit således faldet markant med 13 dage. Hvem kan så tage æren for de seneste års fald?

Professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har efter eget udsagn »brugt rigtig meget tid på at forske i ventelister«. Adspurgt om, hvorvidt SR-regeringens politik er årsag til, at ventelisterne er forkortet med fem dage fra 2011 til 2014, siger han:

»Har de haft regeringsmagten, og er det faldet? Ja. Har de kliniske retningslinjer noget med det at gøre? Ja. Har det noget at gøre med signalet om, at man skal tænke sig lidt om, før man henvises til operation? Ja, formodentlig. Har krisestemningen i økonomien noget med det at gøre? Formodentlig også. Men kan man sætte fingeren ét sted og sige, det er derfor. Nej, det kan man ikke.«

DOM: Grøn

The winner takes it all. Ventetiden er historisk kort. Så kan Thorning og Løkke klappe hinanden på skulderen.

2) EN HÅND TIL MISBRUGERE

Foto: Johnny Anthon Wichmann.

Socialdemokraterne:

»Vi har indført fixerum, så stofmisbrugere ikke skal sidde på gader og i opgange for at fixe. Det betyder, at der flyder færre kanyler på gaderne. Vi giver stofmisbrugere bedre mulighed for adgang til sundhedstilbud, så færre dør af en overdosis.«

Faktatjek:

Regeringen gjorde stofindtagelsesrum – på gaden fixerummene – lovlige i juni 2012, og sideløbende er antallet af dødsfald på grund af overdosis faldet betragteligt. I 2011 registrerede Rigspolitiet 218 sådanne dødsfald, i 2013 164.

Men er der kausalitet mellem de to?

Sådan så de hidtidige erfaringer ikke ud indtil onsdag, hvor Sundhedsministeriet så præsenterede en mere dybdegående evaluering af ordningen. Evalueringen viser, at der alene i 2014 fandt 133 overdoser sted i fixerummene, men grundet hurtig indgriben medførte ingen af dem døden. På gaden havde det formentlig set anderledes ud.

I evalueringen står der desuden, at »det høje antal stofindtagelser – 355.255 fra stofindtagelsesrummenes oprettelse til udgangen af 2014 og altså som nævnt 199.075 alene i 2014 – må antages at bidrage til at begrænse risikoen for dødsfald og skader forbundet med stofindtagelse«.

Og hvad angår de så generende kanyler i gaderne i de store byer:

»F.eks. afspejler det høje antal stofindtagelser i rummene sig for Københavns Kommunes vedkommende i, at mængden af kanyleaffald på Vesterbro er faldet med mindst 70-80 pct. siden oprettelsen af det første stofindtagelsesrum.«

DOM: Grøn

Der er mange antagelser i evalueringen, men det er vel ikke helt usandsynligt.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, DR, Rigspolitiet

 

3) FÆRRE INDBRUD

Foto: Lars Rievers.

Socialdemokraterne:

»Antallet af indbrud i hjemmene falder. Det skyldes, at vi har sat bekæmpelse af indbrud højt og afsat flere penge til en god politiindsats.«

Faktatjek:

Tallene fortæller deres egen historie. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af anmeldte indbrud ganske rigtigt fra 2011 til 2014. Fra omkring 45.000 til 37.000 anmeldte indbrud.

Men kan Thorning-regeringen tage æren for det?

Ifølge Anna Vibe Onsberg Hansen, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, er det er svært at komme med en entydig forklaring på, hvorfor antallet af indbrud er faldet i Danmark.

»Der er formentlig tale om et samspil mellem en række af faktorer. Én årsag kan dog være, at vi er blevet bedre til at passe på vores egen og hinandens bolig, bl.a. ved at øge tyvens sandsynlighed for at blive opdaget. Vi kan for eksempel se, at antallet af tilmeldinger til projekt Nabohjælp er fordoblet inden for bare ét år. En anden årsag kan være, at politiet har haft øget fokus på indbrud og prioriteret indbrudsbekæmpelse højt, og endelig skal en del af forklaringen sikkert også findes i det fald, vi ser inden for kriminalitet generelt. Særligt blandt de unge er kriminaliteten faldet drastisk, og da vi ved, at en betydelig andel af de pågrebne indbrudstyve er unge under 26 år, kan det store fald i ungdomskriminaliteten også være en del af forklaringen,« siger hun.

DOM: Gul

Antallet af indbrud er faldet, men Socialdemokraterne klapper sig selv lige hårdt nok på skulderen.

4) NY FORSØRGELSE TIL DAGPENGEMODTAGERE

Foto: Thomas Lekfeldt.

Socialdemokraterne:

»Vi har sørget for, at ingen endnu har måttet leve med kun to år på dagpenge. Tværtimod har vi sikret dagpengemodtagerne yderligere forsørgelse.«

Faktatjek:

Uha. Her har vi at gøre med regeringens måske største akilleshæl i de sidste knap fire år. De så forkætrede dagpenge og en midlertidig ydelse og én mere og …

Regeringens fire midlertidige løsninger har ganske korrekt resulteret i, at ingen er røget direkte ud af dagpengesystemet efter to år. Alle danskere, der røg ud af dagpengesystemet før 2013, har som minimum haft en ydelsesperiode på fire år. Derudover har de fire midlertidige løsninger sikret, at alle udfaldstruede efter to år har kunnet modtage en midlertidig ydelse. Ifølge AK-Samvirke er det først i andet halvår af 2017, at vi vil se folk falde direkte ud af dagpengesystemet efter en periode på to år uden mulighed for en af de midlertidige forsørgelsesydelser. Hvis der altså ikke kommer en ny ydelse til den tid – eller et helt nyt dagpengesystem.

DOM: Grøn

Fire milliarder kroner er brugt, så ingen har måttet nøjes.

Kilder: AK-Samvirke og Jobindsats.dk

 

5) BARSEL TIL SELVSTÆNDIGE

Foto: Søren Bidstrup.

Socialdemokraterne:

»Vi har oprettet en barselsfond for selvstændige. Dermed kan selvstændigt erhvervsdrivende gå på barsel med bedre vilkår.«

Faktatjek:

Barselsfonden er ganske rigtigt oprettet, men de selvstændige kan ikke gå på barsel med bedre vilkår – endnu. Barselsudligningsordningen blev vedtaget i juni 2013, men er stadig ikke trådt i kraft. Det skyldes, at ATP har kæmpet med udregninger, der bl.a. skal afgøre, hvor meget selvstændigt erhvervsdrivende skal betale i bidrag til ordningen. ATP venter at søsætte ordningen i oktober 2015.

DOM: Gul

Den er oprettet, men selvstændige kan ikke gå på barsel med bedre vilkår - endnu.

Kilde: Borger.dk, ATP

 

6) STØTTE TIL UDSATTE UNGE

Foto: Jeppe Carlsen.

Socialdemokraterne:

»Vi har bygget boliger for udsatte unge, så 18-24-årige med særligt behov kan få et trygt hjem.«

Faktatjek:

I forhold til effekten af politiske puljer er det ofte svær at sætte to streger under facit. Men her har vi et eksempel, hvor en millionpulje rent faktisk er blevet til mørtel og mursten derude i virkeligheden.

Boligminister Carsten Hansen (S) udstedte i juni 2012 bekendtgørelsen om støtte mv. til startboliger for unge med særlige behov og afsatte i alt 131 millioner kroner til en pulje, som skulle give tilskud til startboligprojekter i landets kommuner over en treårig periode. I årene 2012 til 2015 har kommuner haft mulighed for at få bevilget støtte. I 2012 blev der bevilget i alt 49 mio. kr. til projekter, mens der både i 2013 og 2014 blev fordelt 39 mio. kr. De resterende fire mio. kr. står til at blive fordelt i løbet af i år. Hertil har regeringen efter aftale med Enhedslisten og samtidig enstemmig beslutning i Finansudvalget valgt at afsætte yderligere 17,5 mio. kr. til startboligprojekter. Pengene er spredt over i alt 327 boliger i 25 af landets kommuner.

DOM: Grøn

By- og boligminister Carsten Hansen kan sætte et flueben.

Kilder: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Retsinformation

 

7) 40.000 FLERE I ARBEJDE

Foto: Søren Bidstrup.

Regeringen:

»Ledigheden er nu den laveste i fem år. Mens Lars Løkke var statsminister, tabte Danmark over 100 arbejdspladser om dagen. Under Helle Thorning-Schmidt har vi i stedet skabt nye arbejdspladser. Alene det seneste halvandet år er der skabt over 40.000 nye private arbejdspladser.«

Faktatjek:

Det er ganske enkelt svært at sige, om der i Løkkes periode som statsminister var tale om 100 tabte arbejdspladser om dagen. Kigger man i officielle opgørelser over antallet af job under Løkke, så viser de en nedgang i arbejdspladser under Løkke, der svarer til mellem 85 og 113 arbejdspladser om dagen. Det skal dog stadig tages med et stort gran salt, da der er væsentlige sving i tallene fra den ene opgørelse til den anden. Venstre kunne uden store problemer få tallene til at se noget mindre dramatiske ud ved at bruge andre statistikker.

Nationaløkonom Bo Sandemann Rasmussen ser ikke store problemer i påstanden, så længe den bruges så overordnet, som den gør.

»I dette tilfælde påstår de ikke, at der er kausalitet mellem Lars Løkkes embede og de tabte arbejdspladser, og det er klogt. For selve udregningen er sådan set i orden som en overordnet indikator.«

Kigger man på de månedlige jobtal i Thornings regeringstid, er det ganske vist, at cirka 40.000 personer er kommet i beskæftigelse – uanset om man regner fra oktober eller november 2011.

Spørgsmålet er, om det resultat skyldes regeringens politik? Det er tvivlsomt, påpegede Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, i april måned på Politiko.dk.

»De kortsigtede udsving er drevet af konjunkturforhold, som politikerne har meget lidt kontrol over. Det betyder, at både når det går ned og op, så det svært at tilskrive det en bestemt politik. Godt nok afhænger konjunkturerne også af den førte politik, og når man havde en politik før finanskrisen, der overophedede økonomien, så var det med til at give et større fald, da krisen kom. Men der er mange faktorer bag finanskrisen, som ligger uden for, hvad man umiddelbart kan påvirke politisk,« siger Torben M. Andersen til Politiko.dk.

DOM: Rød

100 tabte job om dagen er en stramning, og Thorning kan vel heller ikke tage æren for 40.000 nye private arbejdspladser.

 

8) FÆRRE BØRN LEVER I FATTIGDOM

Foto: Niels Ahlmann olesen.

Socialdemokraterne:

»Fattigdomsydelserne, som de borgerlige indførte, betød, at børn voksede op i fattigdom. Vi fjernede dem og indførte i stedet en fattigdomsgrænse. Det har medvirket til, at færre børn lever i fattigdom, og at færre familier bliver sat på gaden.«

Faktatjek:

I 2013 er cirka 40.000 personer i Danmark fattige, 7.300 af dem er børn. Fra 2012 til 2013 er andelen af økonomisk fattige steget en lille smule, men andelen af økonomisk fattige børn er reduceret.

Økonomi og indenrigsminister Morten Østergaard (R) præsenterede i sidste uge rapporten »Familiernes økonomi«. Her konkluderer man, at faldet skal ses i lyset af afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser – kontanthjælpsloft og starthjælp – samt loftet over børnefamilieydelsen. De to initiativer skønnes tilsammen isoleret set at reducere antallet af økonomisk fattige med omkring 7.000 personer.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen er der ikke belæg for at påstå en sammenhæng mellem nedgangen i fattigdom og afskaffelsen af fattigdomsydelserne:

»Det er ekstremt svært at vide, og kan slet ikke bestemmes ud fra overordnede fattigdomstal. Her ville man skulle gå ind og kigge på dem, der nu er røget over fattigdomsgrænsen – skyldes det afskaffelsen af fattigdomsydelser?«

DOM: Gul

Færre børn er i dag fattige end for få år siden. Men skyldes det afskaffelsen af »fattigdomsydelserne«?

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik

 

9) FÆRRE GÅR FRA HUS OG HJEM

Foto: Martin Ballund.

Socialdemokraterne:

»Antallet af danskere, der på grund af dårlig økonomi må gå fra hus og hjem, er faldet markant, siden vi overtog regeringsmagten i 2011. De ti foregående år, mens VK-regeringen og Dansk Folkeparti var ved magten, steg tallet blot år for år.«

Faktatjek:

Regering kan ganske rigtigt prale af en væsentlig nedgang i antallet af danskere, der på grund af dårlig økonomi må gå fra hus og hjem. Ses der på de ti foregående år med VK-regeringen og Dansk Folkeparti ved roret, var antallet af tvangsauktioner svingende, og over hele perioden fra 2001 til 2011 er der ganske rigtigt tale om en stigning. Men ikke »år for år«. Fra 2001 til 2006 er der faktisk tale om et nogenlunde støt fald. Faldet er omtrent samme størrelse som faldet efter regeringsskiftet i 2011 til 2015. Først fra 2007 begynder antallet af tvangsauktioner at stige, og det fortsætter indledningsvist under Løkke. antallet stagnerer fra 2010 og et godt stykke ind i Helle Thorning-Schmidts embede, før det altså begynder at falde betydeligt.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen er Socialdemokraternes postulat for hårdt:

»Man kunne lave kvartalsvise gennemsnit for at udglatte kurverne lidt, men selv da er påstanden om, at antallet af tvangsauktioner var støt stigende i VKO-årene, ganske enkelt forkert.«

DOM: Gul

Faldet er mærkbart, men Socialdemokraterne strammer for hårdt her. Og antallet falder og stiger også med krisen.

Kilde: Danmarks Statistik

10) HOMOSEKSUELLE HAR RET TIL AT BLIVE VIET I KIRKEN

Foto: Axel Schütt.

Socialdemokraterne:

»Vi har fjernet forbuddet mod, at homoseksuelle kan vies i folkekirken.«

Faktatjek:

Regeringen har ganske rigtigt fjernet forbuddet mod homoseksuelle vielser – og effekten har vist sig at være stor. Siden forbuddets ophævelse i 2011 er der sket en støt stigning i antallet af vielser mellem to personer af samme køn. Mens der i 2012 var 104 vielser af to mænd og 164 vielser af to kvinder, fandt der i 2014 henholdsvis 155 og 209 vielser af to mænd og to kvinder sted. At lovliggørelsen har haft stor effekt kan også ses i antallet af registrerede partnerskaber, som faldt kraftigt, da vielser af homoseksuelle blev lovligt. I 2014 blev der alene indgået seks registrerede partnerskaber sted mellem to af samme køn.

Dom: Grøn

Kort og kontant – homoseksuelle bliver i dag viet.

Kilde: Danmarks Statistik

 

11) TANDBEHANDLING TIL ALLE UDSATTE

Socialdemokraterne:

»Vi har reduceret prisen for tandlægebesøg for økonomisk vanskeligt stillede. (((Man skal ikke

have ondt i både tænderne og i økonomien))).«

Faktatjek:

Viljen fejler i hvert fald ikke noget hos regeringen, der har nedsat en pulje på 180 millioner kr. til at give økonomisk vanskeligt stillede bedre adgang til tandlægebehandling. Puljens målgruppe er personer, der modtager offentlige ydelser f.eks. på kontanthjælpsniveau. Disse kan ifølge loven om aktiv socialpolitik få refunderet deres udgifter efter et tandlægebesøg. Ifølge Tandlægeforeningen blev der kun brugt 48 millioner kroner af puljen i 2013. Det skyldes ifølge en rapport fra Ankestyrelsen, at der er forskel på, hvor godt kommunerne spreder budskabet om, at økonomisk vanskeligt stillede kan få gratis tandlægehjælp.

Det har ikke været muligt at sætte tal på, hvor mange personer der i dag anvender tilbuddet, samt hvor stor en del af puljen der er blevet brugt i 2014, da ikke alle kommuner indberetter.

Dom: Grøn

Pengene er der, også selv om de ikke får ben at gå på.

Kilder: Ankestyrelsen, Tandlægeforeningen, Retsinformation, Danmarks Statistik

 

12) FLERE KVINDER I LEDELSE

Socialdemokraterne:

»Vi ser gerne, at flere kvinder får lederstillinger. Derfor har vi forpligtet de 1.100 største virksomheder til at fastsætte mål for den kønsmæssige sammensætning i den øverste ledelse.«

Faktatjek:

Fra 1. april 2013 er de største danske virksomheder (ca. 1.200) forpligtet til at opstille måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og at udarbejde en politik til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Desuden skal de rapportere om status for målsætningerne.

Så langt, så godt. Men langtfra alle virksomheder har opstillet disse måltal endnu, viser en undersøgelse fra COWI. Konsulentfirmaet har undersøgt, om virksomhederne har opstillet måltal, og hvad de har tilkendegivet. Her fremgår det, at 73 pct. af virksomhederne angiver et måltal, to pct. angiver, at de har en ligelig fordeling mellem kønnene, hvorimod 25 pct. af virksomhederne ikke oplyser om fordeling eller har opstillet måltal. Blandt de adspurgte virksomheder i COWIs undersøgelse er der et gennemsnitligt måltal på 25,5 procent. Samtidig oplyser størstedelen af virksomhederne, at de vil opnå deres måltal inden for en ramme på fire år. I 2014 udgjorde kvinder 11 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber. I C20-selskaberne er 20 pct. af bestyrelsen kvinder.

DOM: Grøn

Hvad skal man sige: Forpligtelsen er der.

Kilder: COWI, Erhvervsstyrelsen

13) MINDRE BUREAUKRATI

Socialdemokraterne:

»Vi er den regering, der har gjort mest for at gøre det lettere at drive virksomhed, så danske virksomheder kan gøre dét, de er bedst til – nemlig at skabe arbejdspladser. F.eks. har vi lettet momsindberetningen for 63.000 virksomheder og sparet virksomhederne for 87 mio. kr. årligt. Lars Løkke indførte 101 nye afgifter for erhvervslivet, da han var statsminister i to og et halvt år. Det kostede erhvervslivet 24 mia. kr. årligt.«

Faktatjek:

De 101 afgifter er ikke grebet ud af den blå luft – Venstre indførte ganske rigtigt 101 skatte- og afgiftsforhøjelser under Lars Løkke Rasmussen specifikt rettet mod erhvervslivet. Og som S hævder, så løber det op i udgifter for 24 mia. kroner til erhvervslivet. Til sammenligning har den nuværende regering på knap tre år indført 102 nye afgifter på erhvervslivet. Det svarer til 2,2 nye afgifter om måneden mod 3,4 i Lars Løkkes regeringstid. S-afgifterne løber desuden kun op i 9,2 mia. kr.

Men gør dette Helle Thorning-Schmidt og co. til den regering, der har gjort mest for at gøre det lettere at drive virksomhed?

»Det er meget svært at kvantificere bureaukrati på den måde, S gør. Mange af de udgifter, der indføres, er angiveligt bare ændringer i eksisterende afgifter for at tage højde for prisudviklingen. Det er noget andet at opfinde en helt ny afgift fra bunden, som eksempelsvis fedtafgiften. Den var hæmmende for virksomhederne og krævede virkelig omstilling. Den økonomiske belastning kan man måle, men hvilke administrative konsekvenser, det har haft for virksomhederne, er sværere at vurdere.«

DOM: Gul

Det er en stejl påstand, S bevæger sig ud i, og selv om de rent økonomisk har belastet erhvervslivet mindre, end Lars Løkke gjorde, så er der ikke belæg for at kalde sig selv den regering, der har gjort mest for at hjælpe virksomhederne.