Det ser sort ud for Løkkes store projekt

Det der var det store tema i valgkampen, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde med lettelser i bunden af skatteskalaen, er ved at sande til i alt muligt andet. I den kommende uge ventes regeringen at præsentere sin plan.

ARKIVFOTO. Lars Løkke Rasmussen (V) i på torvet i Køge med under to timer tilbage af folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når regeringen i den kommende uge præsenterer sit udspil til skattelettelser og dansk økonomi frem til 2025, er der grund til at holde ørerne stive.

For hvad var det, Lars Løkke Rasmussen lovede for et år siden, da han vandt valget og kunne sætte sig i statsministerstolen?

Venstres kampagne cirklede om et af hovedproblemerne i det danske velfærdsmodel, nemlig at der er alt for mange, som ikke er i arbejde, som er på overførselsindkomster og ikke bidrager med skattebetaling til den fælles kasse.

Derfor handlede Venstres valgkamp om at sætte skatten ned i bunden for de, der er i arbejde, så det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig skulle der sættes et loft over kontanthjælpen.

Venstres formand allierede sig blandt andet med en direktør for et rengøringsselskab, som havde oplevet medarbejdere sige op, fordi de kunne få mere på kontanthjælp, og i gadebilledet hang store Venstre-plakater med budskabet om, at et par på kontanthjælp med tre børn fik 454.215 kr. om året i offentlig forsørgelse.

Det var altså et bidrag til at løse det grundlæggende strukturelle velfærdsparadoks, som Lars Løkke Rasmussen gik til valg på.

Det er og var ikke et projekt, der handlede om at omfordele kroner og ører fra den ene gruppe til den anden, men et forsøg på at rette op på et af de grundlæggende ubalancer i den skatte­finansierede danske velfærdsmodel. Nemlig, at en tredjedel af arbejdsstyrken står uden for arbejdsmarkedet, med alt hvad det medfører af ghettodannelse, kriminalitet og sociale problemer.

Da regeringen blev dannet, delte Løkke Rasmussen projektet op i to dele. En jobpakke et og to. Den første – etablering af kontanthjælpsloft med videre – er gennemført. Den har gjort det økonomiske incitament til at arbejde større for nogle grupper.

Den anden del handler om skat. Det er den, der er på trapperne. Ved at nedsætte skatten i bunden og hæve beskæftigelsesbidraget vil forskellen mellem mindsteløn og kontanthjælp blive større og flere tilskyndet til at komme i job.

Efter borgerligt svensk forbillede var det selve det ideologiske projekt, som statsministeren og hans folk arbejdede på i mindst et par år inden valget. Et mere ens Danmark, hvor flere deltager på arbejdsmarkedet, og hvor flere er villige til at tage et arbejde, og hvor de, der er i job, kan se, at de økonomisk får noget ud af det.

Så, hvor står Lars Løkke Rasmussen så nu? Det får vi se, når regeringens skatteudspil ligger klar. Men en ting er i hvert fald sikkert. Han har ikke fået de øvrige borgerlige partier med på projektet: Liberal Alliance vil det stik modsatte – lettelser i topskatten, Det Konservative Folkeparti vil have lettelser for boligejerne, Dansk Folkeparti vil have stramninger af udlændingeloven, industrien vil have lettelser for erhvervslivet og iværksætterne. Andre mener, at det er bilafgifterne, der skal ned, eller noget helt femte.

Løkkes regering er som bekendt en smal en af slagsen, så det ser lidt sort ud for det store idealistiske projekt. Den skattepakke, der skulle hjælpe med til strukturelt at ændre Danmark, kan meget vel sande til i særinteresser for bestemte vælgersegmenter. Og Løkke vil næppe tage endnu et valg på projektet.