Det kræver tillid at dele sin hund med en fremmed

Vi deler alt mellem himmel og jord. Er deleøkonomien i gang med at revolutionere den markeds­kapitalisme, vi kender, og vores omgang med hinanden?

Uber er et relativt nyt app-baseret transportnetværk, som forbinder taxakunder med chauffører, som ofte er almindelige private bilejere. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes nettjenester, hvor man kan leje en hund af en hundeejer, som gerne mod betaling vil stille vovsen til rådighed for en dag eller to. Man kan leje et kælderrum i en villa, hvis man står og mangler plads til alle kasserne med det gamle skrammel fra et langt liv. Alle kender efterhånden tjenesten Uber og AirBNB, hvor man kan få sig en hurtig kørelejlighed eller leje en billig privat lejlighed i Syditalien af en ægte italiener nemt og bekvemt.

Vi deler som aldrig før, og den hastigt voksende deleøkonomi er ikke blot på vej til at smadre gamle velrenommerede brancher. Den vil også ændre vores sociale liv. Om ti år vil den fylde mere end 2000 milliarder kroner i den globale økonomi, viser forsigtige overslag. Og måske har vi kun set begyndelsen. Måske er vi vidne til en revolution, som man først om 50 år vil se tilbage på, som noget der ændrede verden, som da dampmaskinen blev opfundet eller computeren.

Vi deler diagnoser og sygdomserfaringer. Vi lejer bil via en særlig hjemmeside af en bilejer i nærheden, eller vi deler film, bøger, musik, tøj, avisartikler, kærester, kæledyr, plæneklippere, partytelte og meget andet. Vi deler erfaringer, anekdoter, billeder af familien, gode råd, tips og tricks, nyheder og anbefalinger i et tempo, som det ikke har været muligt før. Kun fantasien sætter grænserne for, hvad der kan deles. Nogle tjenester vil formentlig blomstre op og dø igen, mens andre lever videre og bliver til måden, man gør det på.

Nogen taler ligefrem om, at deleøkonomien er begyndelsen på enden for det kapitalistiske system, vi kender. En ny økonomi baseret på nye værdier, bæredygtighed og antiforbrug vil erstatte den gamle. De tager formentlig fejl. Hvad, der begyndte som idealistisk iværksætteri vil transformere sig ind i normal business, og de bedste vil overleve. På det sociologiske plan vil deleøkonomien til gengæld ændre vores adfærd, blandt andet fordi der lægges vægt på andre egenskaber. Det vil bringe relationerne mellem mennesker tættere på dem, som gjaldt i landsbyen i gamle dage. Markedet erstattes af netværk, det bliver vigtigere at have adgang til varer og tjenester end at eje dem selv – tænk blot på musiktjenesten Spotify. Social kapital bliver lige så vigtig som rigtig kapital, når man lejer sit hus, sin bil, sin kælder eller sin hund ud til en fremmed eller køber en brugt sofa i den anden ende af landet.

Ordentlige, samvittighedsfulde mennesker kommer i høj kurs, Man skal kunne stole på hinanden i en deleøkonomi uden alt for håndfaste kontrakter, aftaler og forsikringer. I sidste uge førte en anklage om voldtægt til, at det kontroversielle amerikanske hyrevognskoncept Uber blev lukket i New Delhi. Uden tillid bryder deleøkonomien sammen. Når man handler brugte ting og sager på blandt andet eBay, så får man point efter, hvor mange handler man har gennemført til alles tilfredshed. Der er kontant social afregning i smileys og likes.

Måske vil deleøkonomien få storbyerne til at blomstre i nye fællesskaber og bytteforhold, der kører uden om de virksomheder, der i dag lever af at formidle kontakten mellem kunden og produktet. Måske vil deleøkonomien bare koste masser af skatteindtægter og arbejdspladser – i hotelbranchen og hyrevognsbranchen først og fremmest, men andre brancher står for tur. Der bliver i hvert fald eksperimenteret på livet løs i disse år, og en revolution er altid svær at få øje på, når man står midt i den. Del gerne denne artikel.