Analyse og perspektiv

Det begyndte med gadekampe og vold – siden har EU gang på gang aktiveret hele følelsesregistret

1. juni er der på ny afstemning om et dansk EU-forbehold. Når man kun udgør en procent af EUs befolkning, er øget samarbejde forbundet med både frygt og håb. Bliver vi løbet over ende? Eller har vi muligheden for at sætte et aftryk ude i verden til vores egen fordel? Det er altid der, den ender.

Pia Kjærsgaard var nærmest lykkelig, da det stod klart, at det blev et nej til den fælles mønt i september 2000. EU-modstanden flyttede fra venstre til højre.   Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

De fire danske EU-forbehold blev født i noget, der lignede en borgerkrig – i hvert fald når man fulgte begivenhederne på udenlandske tv-skærme. Og hele Europas øjne var i de dage rettet mod Danmark.

Den 18. maj 1993 boede jeg på Nørrebro i København. Sammen med nogle venner havde jeg fulgt optællingen af stemmer i det, der var den anden folkeafstemning om Maastricht-traktaten.

Andre læser også

  • Analyse og perspektiv
    Abonnement
    De fattigste ældre blev lovet check på 5.000 kroner: Den er nu højst usikker
  • Analyse og perspektiv
    Abonnement
    Han anses for at være Mette Frederiksens kronprins: Hvorfor blev han ikke forfremmet?
  • Analyse og perspektiv
    Abonnement
    Lynrokade svækker Mette Frederiksen, men køreplan mod efterårsvalg ruller videre