Deleøkonomien bliver politisk moden

Ubers indmeldelse i Dansk Industri og Dansk Erhverv er første tegn på, at deleøkonomien bevæger sig ind i det etablerede erhvervsliv. Taxaselskab, der melder sig ud i protest, ender som symbol på fortidens stemme.

Ubers lancering som den friske og frække dreng i klassen går måske som her an i USA, men slet ikke i Norden, hvor vi har en lang tradition for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Foto: Quique Garcia Fold sammen
Læs mere

Det siges, at vi kun bruger vores private biler fire procent af tiden, og i løbet af de fire procent bruger vi en fjerdedel af tiden på at holde i kø eller lede efter en parkeringsplads.

Folketingsmedlem Ida Auken fra de Radikale brugte eksemplet for et år siden, da Folketinget havde en debat om deleøkonomi. En debat, som viste, at politikerne rent faktisk forholder sig til samfundsmæssige forandringer.

Politikere har forstået, at teknologi­selskaber har skabt momentum for deleøkonomi, og de er klar over, at teknologi­selskaberne er et rationelt argument mod en irrationel adfærd, som privatbilismen på mange måder er et udtryk for:

»Det er i virkeligheden meget, meget lidt produktivt at sætte sådan en stor dims i produktion og kun bruge den fire procent af tiden. Det er klart, at de, der har en økonomisk model, hvor man bare kan forbedre det 5, 10, 20 pct., har et kæmpe område at chippe ind i,« sagde Ida Auken.

Et andet eksempel er vores boliger, som Airbnb har fået os til at leje ud, når vi alligevel ikke er hjemme, men også i det små kan vi finde eksempler, for hvorfor skal vi alle eje en boremaskine, når vi alligevel kun bruger den 15 minutter i løbet af vores levetid.

Når Uber og Airbnb kan få sindene i kog, skyldes det, at de griber ind i et organiseret erhvervsliv med etablerede virksomheder og organisationer, som i årtier har kæmpet for ensartede regler, fælles lovgivning og ordnede forhold for de ansatte.

De etablerede selskaber har knoklet i en menneskealder for at opbygge deres forretning, og det gør ondt, når et teknologiselskab på et splitsekund kan fremtrylle en forretningsmodel, som er mere effektiv og fleksibel.

Teknologiselskaberne taler direkte til det moderne storbymenneske, mens traditionalisterne ser disse selskaber som fribyttere, der hensynløst udnytter mulighederne på bekostning af andre.

Traditionalisterne finder vi i fagbevægelsen og på de politiske fløje på Christiansborg, mens en stribe partier vakler mellem det moderne og det traditionelle, og det kommer netop til udtryk, når diskussionen om Uber og Airbnb kommer op til overfladen.

Det er derfor interessant, at Uber pludselig er blevet medlem af Dansk Industri og Dansk Erhverv, for det rejser spørgsmålet, om Uber forsøger at blive stuerene som medlem af etablerede organisationer. Eller om organisationerne har rendt Uber på dørene for at få dem ind i folden. Kernen er, at det er en fordel for både organisationerne og Uber.

Klar interesse i at favne nye modeller

Dansk Industri og Dansk Erhverv ved godt, at fremtidens industri er drevet af teknologiselskaberne, så når Danmarks næststørste taxiselskab, 4X48 TaxiNord, vælger at melde sig ud af DI i protest, er det en krigsskade, som DI sagtens kan leve med. På et tidspunkt vil fagbevælgelsen stå over for samme dilemma, for hvad vil de gøre, hvis fremtidens arbejdspladser på transportområdet formidles gennem et teknologiselskab som Uber. Vil de arbejde for ordentlige forhold i de nye forretningsmodeller, eller vil de kæmpe for ansatte i en døende branche?

Det er samme argument, som ligger bag erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens kommende vækstplan. Her bliver kunstig intelligens, robotter og deleøkonomi de helt centrale begreber, og han har allerede annonceret, at den nye vækstplan ikke kan drives af ham alene, men skal omfatte hele regeringens arbejde, herunder tilpasning af uddannelsessystemet til fremtidens jobmuligheder.

Det etablerede samfund har en klar interesse i at omfavne de nye forretningsmodeller, men den oversete faktor er imidlertid, at deleøkonomien kun til en vis grad kan agere som provokerende pionerer. Uber har en selvstændig interesse i at blive en del af det etablerede erhvervsliv, for der følger goder med, når man er en lille virksomhed, som vokser hurtigt. Uber har behov for chauffører og for højtspecialiserede IT-ingeniører. Uber har simpelthen brug for organisationernes kontaktflade til uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Tilsvarende har Uber brug for alliancer, når de vil deltage i den politiske debat om at få tilpasset lovgivningen til deres forretningsmodel. Som en lille pioner, kan du afprøve grænser, men ønsker du at vokse hurtigt og blive en betydende aktør i erhvervslivet, skal du agere mere modent. Hvis der hele tiden er støj om en virksomhed, bliver det vanskeligere at ansætte de rigtige medarbejdere og ikke mindst få nye kunder ind i butikken. Du kan ikke skabe en holdbar forretning, hvis den alene henvender sig til opportunister.

Blot et bump på vejen

Lige nu er Ubers største udfordring sigtelsen mod 24 Uber-chauffører for overtrædelse af taxiloven. Den sag skal afgøres den 26. april. Den dom kan sætte en juridisk stopper for Uber, men det vil formentlig kun være et bump på vejen, for alt taler for, at lovgivningen må tilpasse sig, om ikke nu så når EU i løbet den kommende tid skal tage stilling til Ubers forretningsmodel. EU skal vurdere, om Uber er et teknologiselskab eller et transportselskab, men meget taler for, at begge afgørelser vil pege på, at den danske taxalovgivning virker konkurrencehæmmende og derfor må ændres. Når det sker, skal Uber være klar ved havelågen med en solid stemme, og den stemme bliver stærkere i fællesskab, når den løftes af Dansk Industri.

I de fleste lande bliver Uber opfattet som piratvirksomhed, der i bedste wild west-stil kommer stormende med seksløberen trukket. Ubers stifter, Travis Kalanick, har da også gjort alt for at markedsføre Uber som den friske og frække dreng i klassen. Det går måske an i USA, men ikke i Europa og slet ikke i Norden, som har en lang tradition for reguleringer, ordnede forhold på arbejdsmarkedet og en forståelse for, at alle bidrager på lige vilkår til samfundskassen.

Når Uber nu melder sig ind i Dansk Industri og Dansk Erhverv, skyldes det formentlig netop det forhold, at den amerikanske revolvermodel næppe er gangbar i Norden. Uber har brug for chauffører, de har brug for et godt ry for at tiltrække ansatte, og de skal kunne overbevise kunderne om, at den løsning, de har, overholder almindelig anstændighed på arbejdsmarkedet.