Danskerne er vilde med særlig fordeling af ministerposter – sådan bliver det virkelighed

Ingen af de store partier er interesserede i en bred regering over midten. Men det er danskerne ifølge en ny måling fra Kantar Gallup. Så hvad skal der til, før Lars Løkke (M) og Sofie Carsten Nielsen (R) kan tvinge en rødblå regering igennem?

Venstres partileder, Jakob Ellemann-Jensen, afviser det pure, og Mette Frederiksens flirt med en rødblå regering synes mest på skrømt. Alligevel kan de blive presset ind et tæt samarbejde. Søren Bidstrup (arkiv)

Det er nemt at skyde ned, endda med den store kanon. Urealistisk, en utopi fra den manganfarvede politiske drømmeverden, det kommer ikke til at ske.

Det er 44 år siden, at Danmark sidst havde en regering hen over midten med deltagelse af Venstre og Socialdemokratiet. Og det var en tordnende fiasko, som kun holdt i et år. Siden har ingen for alvor forsøgt at gentage SV-regeringen eller bare noget, der ligner.