I den politiske debat optræder solidaritet ofte som modbilledet til risikovillighed: Er man solidarisk, løber man sjældent en risiko, mens risikovillige ofte ses som værende ikke-solidariske. De politiske partier er nærmest billedet på disse opfattelser med blå som risikovillige og røde som solidariske. Men hvordan er udbredelsen af solidaritet hhv. risikovillighed i befolkningen, og er kvinder mere solidariske og mindre risikovillige end mænd, og er det forklaringen på forskellen i mænd og kvinders indkomster?

Begrundelsen for at belyse solidaritet er, at uden solidaritet mellem forskellige grupper og individer er det vanskeligt at tale om et samfund, der hænger sammen i kraft af fælles værdier og holdninger, og hvor egen­interessen i et vist omfang tilsidesættes. Samtidig er det også nødvendigt, at der er en tilstrækkelig risikovillighed i befolkningen, så nye muligheder afprøves, hvad enten det er jobskifte, etablering af egen virksomhed, køb af fast ejendom, forskellige former for pensionsopsparing eller andet, som er mere eller mindre risikobetonet.

Spørgsmålene om solidaritet og risiko­villighed er belyst ved at stille to nye spørgsmål til et repræsentativt udsnit af 19-74-årige danskere i en survey i Danmarks Statistik.

Det første spørgsmål handler om et valg mellem at tjene 1.000 kr. mere om måneden, samtidig med at andre også vil tjene 1.000 kr. mere, eller muligheden for at tjene 1.500 kr. mere om måneden uden at dette er tilfældet for andre. Hvis man vælger den første mulighed, tager vi det som udtryk for solidaritet, mens valget af den anden mulighed tolkes som ikke-solidaritet.

Det andet spørgsmål vedrører risikovillighed over for risikoaversion. Man kan enten vælge at slå plat og krone, hvor plat giver et tab på 750 kr. og krone en gevinst på 1.500 kr., eller man kan vælge at lade være med at slå plat og krone. Vælger man at deltage i spillet, tages dette som udtryk for risikovillighed, mens det ikke at deltage opfattes som ikke-risikovillighed.

Danskere er solidariske og ikke risikovillige

Det viser sig, at langt de fleste danskere er solidariske, og ikke særligt risikovillige. For mænd er det 79 pct., som er solidariske, mens det er 86 pct. for kvinder. Omvendt er 21 pct. mænd risikovillige mod 12 pct. kvinder. For både mænd og kvinder er der en signifikant sammenhæng mellem solidaritet og risikovillighed: Jo mere solidarisk, desto mindre risikovillighed. Det ændrer ikke på, at der også er dem, der både er solidariske og risikovillige, nemlig 13 pct., og 14 pct., som både er ikke-solidariske og ikke-risikovillige – for mænd og kvinder tilsammen.

Ikke overraskende er selvstændige erhvervsdrivende i større omfang risiko­villige end lønmodtagere, om end forskellen ikke er særligt stor (25 og 18 pct.), samtidig med at der er flere ikke-solidariske selvstændige erhvervsdrivende end lønmodtagere (31 og 19 pct.).

For lønmodtagere er udsigten til ledighed sammenfaldende med mindre solidaritet, men det gælder samtidig, at ledige er lige så solidariske som beskæftigede. Hvor risikovillig man er, hænger derimod ikke sammen med, om man er i risiko for at miste sit job, eller om man allerede har mistet det.

Solidaritet koster, risikovillighed belønnes

Det er forventeligt, at solidaritet har sin pris, mens risikovillighed kan føre til højere indkomst – eller lavere indkomst, hvis det går galt. Hvad det betyder for indkomsterne generelt, er dermed vanskeligt at forudsige, også når det gælder solidariteten, som kan indebære, at fleres indkomster bliver forbedret og forskellene dermed formindsket.

Ser vi her på sammenhængen mellem solidaritet og ikke-solidaritet hhv. risikovillighed og ikke-risikovillige og indkomsten og tager hensyn til kønsforskelle, aldersforskelle – midaldrende er mere solidariske og risikovillige end andre – civilstand, uddannelse og forskelle i helbred mellem disse grupper, er billedet klart (tabel 1). Indkomsten er godt 45.000 kr. mindre for solidariske end for ikke-solidariske for mænd og kvinder tilsammen, mens den er godt 70.000 kr. større for risikovillige sammenlignet med ikke-risikovillige. Forskellen mellem solidariske og ikke solidariskes indkomstforskelle forekommer hovedsageligt blandt mænd med 58.400 kroners forskel i årlig personlig bruttoindkomst.

Det viser sig også, at indkomstforskellene – den gennemsnitlige afvigelse i indkomst divideret med den gennemsnitlige indkomst – er mindre blandt solidariske end blandt ikke-solidariske, når det gælder kvinder (0,58 vs. 0,69), men ikke blandt mænd (0,71 vs. 0,73). Hvad angår risikovillighed og indkomst, er indkomstforskellen væsentligt større for risikovillige end for ikke-risikovillige mænd (0,83 vs. 0,68), mens det omvendt for kvinder er de ikke-risikovillige, som har de største indkomstforskelle (0,60 vs. 0,54).

Når vi finder, at forskellen i risikovillige mænds indkomster er væsentligt større end for tilsvarende kvinder, kan det være noget af forklaringen på, at flere mænd ligger i toppen og også i bunden af samfundet økonomisk set, mens kvinder i større omfang befinder sig i midten af indkomstfordelingen.

Ingen betydning for velfærden

I modsætning til indkomst – eller velstand – har det kun begrænset betydning for velfærden, om man er risikovillig eller ikke-risikovillig, når vi tager højde for forskelle i alder, civilstand, uddannelse og helbred mellem risikovillige og ikke-risikovillige. Tabel 2 viser således, at solidariske mænd og kvinder er en halv score (0,46) mere tilfredse end ikke-solidariske mænd og kvinder, når vi måler det på en skala fra 1-11. Denne forskel viser sig i øvrigt kun for mænd, og den opretholdes, selv om vi tager hensyn til, at risikovillige har større indkomster end ikke-risikovillige. For mænd og kvinder under ét, er der imidlertid ingen forskel i velfærden, hvis der ikke var nogen indkomstforskelle mellem risikovillige og ikke-risikovillige. Det er med andre ord indkomstforskellene, der her bidrager til, at velfærden er lidt større blandt risikovillige end blandt ikke-risikovillige.

Både solidariske mænd og kvinder har større tilfredshed med livet i almindelighed – velfærd – end ikke-solidariske mænd og kvinder, idet vi også her tager højde for forskelle i alder, civilstand, uddannelse, indkomst og helbred mellem de to grupper. Disse forskelle forekommer oven i købet på trods af, at solidariske mænd og kvinder har mindre indkomster end ikke-solidariske mænd og kvinder.

Velstand mere end velfærd

Sammenfattende ser det ud til, at risikovillighed ikke har meget med velfærd at gøre, hvorimod velfærd og solidaritet hænger positivt sammen: Jo mere solidaritet, desto større velfærd. Når det gælder velstand, er den positivt forbundet med risikovillighed og negativt med solidaritet: Solidaritet koster og risikovillighed belønnes.

Samtidig er det også fremgået, at det store flertal af danskere er solidarisk, mens forholdsvis få er risikovillige, og at forskellen i risikovillighed er mindre end forskellen i solidaritet mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Bonke, J. (2015). Velstand og velfærd. Hvor rige og tilfredse er danskerne? Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks ­Statistik.