Danmark skal være dansk – også om 100 år.

Sådan lyder overskriften på et nyt udspil fra DF, og allerede i de første linjer fastslås det, at indvandringen fra muslimske lande har vist sig både »problematisk og kostbar«: Udgifterne koster årligt statskassen et stort milliardbeløb, kriminaliteten er for høj, og rundt om i landet er der opstået parallelsamfund med radikaliserede miljøer og streng social kontrol af piger og kvinder.