Bred enighed om usikkerhed på effekter af skattelettelser

Dokumentationen for skattelettelsers effekt på arbejdsudbuddet er meget spinkel.

Jonas Schytz Juul Fold sammen
Læs mere
Foto: Christina Bode

Blandt økonomer er der generel enighed om, at beregnede effekter af skattelettelser er usikre. Man skal være varsom med at bruge denne effekt som sikre penge, der kan finansiere skattelettelser fra første dag.

Mads Hansen og Jørgen Hansen fra den liberalistiske tænketank CEPOS skriver i et indlæg i Berlingske POLITIKO den 5. marts 2016, at det er et ganske unikt og enestående synspunkt, at beregningen af dynamiske effekter af en skatte­lettelse er behæftet med stor usikkerhed. Samtidig kritiserer de AE for at mene, at man bør være varsom med at betragte en beregnet effekt som sikre penge, der kan bruges som finansiering af en skatte­lettelse fra den første dag skattelettelsen er trådt i kraft.

At der er stor usikkerhed i beregningen af dynamiske effekter er langtfra et særstandpunkt. Tværtimod må CEPOS’ afvisning af nogen form for usikkerhed siges at være et særstandpunkt blandt økonomer.

Det fremgår eksempelvis af Djøf-bladet 24. februar 2016. Her er der en større gennemgang af den danske forskning inden for området, og samtidig interviewes en række professorer i økonomi. I artiklen fremhæves usikkerheden ved beregningen af dynamiske effekter af skattelettelser flere gange, ligesom det fremgår, at der mangler dansk forskning på området. Eksempelvis udtaler Torben M. Andersen, der er professor i økonomi og tidligere overvismand:

»Når der er denne usikkerhed om effekterne af skattelettelser på arbejdsudbuddet, skal man være ekstremt forsigtig med at basere sin økonomiske politik på de dynamiske effekter. For vi kan ikke vide særlig præcist, hvor store de er. Og hvis vi er for optimistiske, kan det gå grueligt galt, for så mangler pengene i kassen på et tidspunkt.«

Mange af de nyere danske studier fokuserer på den samlede effekt på skattepligtig indkomst af skattelettelser. I denne samlede effekt indgår både ændring i arbejdsudbud, flytning af indkomst og produktivitets­ændringer. Det er dog slået fast ad flere omgange af bl.a. Finansministeriet, at det kun er effekterne på arbejdsudbuddet, der kan bruges som finansiering af skattelettelser. Og dokumentationen for skattelettelsers effekt på arbejdsudbuddet er meget spinkel.

Unikt datagrundlag

I Danmark har man et helt unikt datagrundlagt til at vurdere effekterne af skattelettelser. Alligevel finder et nyere dansk studium af den store skattelettelse fra 2010 ingen real effekt. Den eneste effekt, der kan dokumenteres empirisk, er, at nogle personer i den øverste del af indkomstskalaen har flyttet udbetalingen af deres indkomst fra slutningen af 2009 til begyndelsen af 2010, hvor skatten er faldet. Der kan derimod ikke dokumenteres nogen effekt på arbejdsudbuddet.

På trods af denne mangel på dokumentation fra virkelighedens verden kan man selvfølgelig godt argumentere for, at der teoretisk muligvis er en langsigtet effekt, som ikke kan måles. Men virkeligheden er, at man i dag indregner effekterne fra første dag og bruger dem som finansiering af skattelettelser. Og kommer disse effekter ikke, så mangler pengene i kassen. Det seneste eksempel på denne overoptimisme er fra Finansloven, hvor man forventer, at 70 pct. det tabte provenu fra sænkelsen af registreringsafgiften på biler automatisk kommer igen bl.a. i form af ændret adfærd. Sker det ikke, så mangler der penge allerede fra i år.