Boligskattestop: Pia Olsen Dyhr snakker udenom

Engang var det en mærkesag for SF at ophæve boligskattestoppet. På partiets landsmøde bøjede partiformand Pia Olsen Dyhr af på spørgsmål om emnet.

Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig luftede økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) en radikal mærkesag.

Med regeringens egne prognoser i hånden påpegede han i Jyllands-Posten, at de økonomiske underskud efter 2020 bliver endnu større, hvis ikke boligskattestoppet ophæves.

Samme avis ville gerne høre SF-formand Pia Olsen Dyhrs holdning til sagen under partiets landsmøde. SF har tidligere været imod boligskattestoppet, da man mente, at det skabte økonomisk ulighed.

Spørgsmål: Hvad mener I om boligskat?

Pia Olsen Dyhr: »Vi har lavet en skatteaftale.«

Spørgsmål: Er I enige med Morten Østergaard i, at den bør hæves efter 2020?

Pia Olsen Dyhr: »Jeg synes lidt, at det er en symboldebat. Vi har sådan set en skatteaftale, der løber frem til 2020.«

Spørgsmålene fortsætter herefter, men SF-formanden holder fast i sit svar og henviser til skatteaftalen

Dokumentation: Læs hele interviewet her

Heidi Jønch-Clausen, adjunkt og retoriker ved Syddansk Universitet: »Der er lidt goddag-mand-økseskaft over denne dialog, da journalisten møder en mur af modvilje. Undvigelsesstrategien er tydelig: Olsen Dyhr holder sig helt konsekvent til at henvise til den indgåede skatteaftale og nægter at uddybe. På spørgsmålet om, hvorvidt hun er enig med Østergaard, vælger hun i sit svar at kritisere debatten frem for at svare på spørgsmålet og forskyder dermed fra sag til proces. Også i det tredje og fjerde spørgsmål bliver journalisterne ved med at bore i det, de åbenlyst ikke får svar på. I sådanne tilfælde synes jeg, at journalisterne skulle stoppe deres spørgsmål tidligere: Både for deres egen, politikerens og borgernes skyld. Den nyttesløse dialog bliver pinlig og skaber både journalist- og politikerlede. Allerede efter de to første spørgsmål har Pia Olsen Dyhr med al tydelighed demonstreret, at hun ikke vil svare. Det mener jeg burde være (udenoms)svar nok.«

Hjælp os med at stoppe udenomssnak

Politiko.dk noterer i den kommende tid navn og partibogstav, når en politiker foregiver at svare på et spørgsmål, men ikke gør det.

Tip os, hvis du har har spottet en udenomssnakker.