Bluff eller realisme – er Afrika-lejre Mette Frederiksens mur mod Mexico?

En ministerrejse til Rwanda har sat ny brand i debatten om modtagecentre i Afrika. Det styrker billedet af regeringens stramme udlændingepolitik. Og mens støttepartierne taler om humanisme, ved strammerne i blå blok ikke rigtigt, hvilket ben de skal stå på.

Socialdemokrater bliver ofte vrede, når Mette Frederiksens kommunikation sammenlignes med Donald Trumps. Men det er svært at lade være. Ints Kalnins og Andrew Caballero (/Ritzau Scanpix

Er modtagecentre i Afrika et af danmarkshistoriens største blufnumre? Et luftkastel konstrueret til ikke bare at skræmme asylsøgere væk fra de danske grænser, men også til at holde statsminister Mette Frederiksen (S) ved magten?

Flere har de seneste to år sammenlignet Mette Frederiksen med den tidligere amerikanske præsident Donald Trump i den måde, de kommunikerer på. Og selvom hendes støtter på de sociale medier hver gang reagerer meget forurettet, så er der i hvert fald et lighedspunkt mellem de to, når det gælder indvandring og udlændinge.