Bill Clintons hyggeprojekt truer Hillarys præsidentdrømme

Bill Clintons hyggeprojekt fra tiden efter Det Hvide Hus har vokset sig så stort, at det risikerer at kollidere med Hillary Clintons præsidentdrømme.

Tidligere præsident Bill Clinton fortalte i sidste måned, hvorfan han vil holde velbetalte taler, for at betale clinton-parrets regninger, mens Hillary Clinton kæmper for at blive præsident. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERIC J. BROWN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Hvis man skal tro den historie, Clinton-familien selv fortæller om deres kamp for at finde en mening med livet efter otte år i Det Hvide Hus, blev The Clinton Foundation grundlagt på lige baggrund af desperation, kedsomhed og pengenød.

Der gik nemlig ikke mange timer efter, at præsident Bill Clinton havde forladt Det Hvide Hus i januar 2001, før kedsomheden indfandt sig. Og selv om amerikanerne var forargede, da Hillary Clinton i forbindelse med sin bogudgivelse for et år siden om sin tid som udenrigsminister kom til at sige, at præsidentparret var på fallittens rand, da de forlod Det Hvide Hus, var det ikke helt løgn.

For regningerne hobede sig op til dyre advokater efter de mange søgsmål, deres fjender anlagde mod parret, mens de stadig residerede på 1600 Pennsylvania Avenue.

Men det var selvklart ikke smart sagt. For det dengang relativt unge par havde alle muligheder for at kæmpe sig fri af en kæmpegæld, da de var en dynamisk duo som præsidentpar. Umådeligt populære i vide kredse, selv om de bestemt også havde deres fjender. Og de kom relativt hurtigt økonomisk på fode igen.

Kuren mod gælden hed foredrag og bogudgivelser, som der kom svimlende beløb ud af. Og da Hillary Clinton kom til at sige, at de var fattige i 2001, er realiteten i 2015, at parrets formue er på et trecifret millionbeløb samt en kæmpe fond, som nu kan blive den sten om halsen, der kan tynge Hillary Clinton på hendes vej mod målet om at blive USAs første kvindelige præsident.

Få kan gennemskue fonden. Og tilliden til Hillary Clinton svinder, efterhånden som der bliver sat flere og flere spørgsmålstegn ved, hvor de mange penge kommer fra, og om der har været tale om modydelser til de glade givere i udlandet, da hun var udenrigsminister under præsident Barack Obama. For hvad har Saudi-Arabien fået til gengæld for de mange millioner? Og hvad har Qatar modtaget for de millioner, de har postet i fondens godgørende projekter til bekæmpelse af AIDS, forbedring af vandforsyningen i Mellemøsten og bekæmpelse af sygdomme på Haiti eller de mange andre velgørenhedsformål, pengene angiveligt er øremærkede til.

Tilbage til 2001

Inden historien kommer så vidt, skruer vi lige tiden tilbage til dengang i januar 2001, da Det Hvide Hus er blevet skiftet ud med en mere ydmyg bolig i staten New York. Bill Clinton opholder sig i parrets nye hus i byen Chappaqua. Hillary Clinton er i mellemtiden blevet senator og er sjældent hjemme. Deres datter, Chelsea, er på universitetet, og han er alene med sit TV og sin såkaldte Tivo – en TV-boks han har fået foræret af sin gode ven Steven Spielberg, således at han kan optage alle de serier og de film, han er gået glip af som præsident. Dér sad Bill Clinton så og bogstaveligt talt stirrede på sit TV, som The Washington Post skrev for nylig. Med benene oppe på bordet og med en sodavand i hånden og ventede på, at telefonen skulle ringe.

Og så var der lige gælden, der skulle betales af på. Den ene dag var han den frie verdens ubestridte leder, den næste dag en arbejdsløs mand i sin bedste alder, der ikke anede, hvad morgendagen ville bringe. Sådan lyder den officielle forklaring. Og den er så god en historie, at alle, der betvivler den, bliver lagt på is af Clinton-familien. For den er en del af den historie, som Clinton-familien udbreder for at skabe en interessant fortælling om en familie, der må genopfinde sig selv efter en – relativ – nedtur på businessclass.

Davos gjorde forskellen

Foredragene og bogskriverierne var ved at komme godt i gang i de første år efter præsidentjobbet. Pengene begyndte at strømme ind, men langtfra i det tempo, som der var en ambition om. Gennembruddet kom under en tur i 2004 til det årlige møde i Davos, hvor Bill Clinton havde lånt en saudiarabisk milliardærs luksusfly og fløj til den schweiziske alpeby sammen med en række venner. En tidligere præsident i Brasilien. En tidligere præsident i Mexico. En af Googles stiftere og så en rådgiver, der fik en god idé. I luksusflyet sad alle disse mænd ved et mødebord i den specialindrettede flykabine og klarede verdenssituationen. Og var på vej til Davos.

Halløjsa. Intet, der foregik i Davos, kunne måle sig med det, der nu fandt sted i flyet. En lille elitær hjernetrust, der gennemgik verdens sande tilstand. Det var ikke Clinton, der skulle til Davos. Clinton var jo Davos. Og således blev den eksklusive klub, der kom til at hedde »Clinton Global Initiative«, til verden. I 10.000 meters højde.

Pludselig var det verdens ledere, der kom til Bill Clintons nye forening. I september 2005 holdt den det første møde i New York, som blev en bragende succes og blev en fast tilbagevendende begivenhed. I dag er den nærmest en større begivenhed end FNs årlige generalforsamling, som Clinton klogeligt tidsmæssigt har lagt sin konference samtidig med, således at verdens statsledere kun skal gå få gader fra FN-bygningen til Clintons nye mødested på et af byens største hoteller for at være sikre på at være med i verdenselitens dyre møde. For man kommer ikke ind uden at betale 15.000 dollar i adgangsbillet, medmindre man er journalist eller særligt inviteret.

Fond har hjulpet mange millioner

Clintons Global Initiative kom senere til at danne grundstammen i Bill, Hillary og Chelsea Clinton Foundation som den udadvendte klub, der samlede de rigeste, de klogeste og mest kendte hvert eneste år, og hvor deltagerne så bagefter fik et venligt brev med besked om at spytte i kassen til selve fonden for at redde verden. Ganske vist eksisterede der allerede på det tidspunkt en fond, der hed William J. Clinton Foundation. Men den nye fond blev dannet på grundlag af det nye initiativ, som Clinton satte i gang. Siden er det gået godt. I år havde fonden i alt indsamlet godt to mia. dollar og havde 2.000 personer ansat på lønningslisten, og det årlige budget ligger på mere end 240 mio. dollar.

Og fonden har helt ubestridt gjort meget godt ved at finansiere rigtigt mange projekter i den tredje verden. Lige fra uddannelsesprogrammer til programmer der skal holde sulten fra døren og sikre mad og rent vand til verdens mange fattige. Ifølge fonden selv har den hjulpet mindst 430 mio. mennesker i verden i flere end 180 lande. Som det tørt bliver konstateret, så er der 195 lande i verden, så der er stadig sorte pletter på verdens­kortet, som fonden kan kaste sig over.

Jagten på fonden er gået ind

Men der er også en økonomi i foretagendet, som ikke altid er gennemskueligt for alle, og de politiske modstandere bruger denne usikkerhed til at så tvivl om især Hillary Clintons sande motiver. Specielt efter at hun blev udenrigsminister i 2009 i Obamas første regering. Hun måtte dengang skrive under på, at alt ville være åbent i regn­skaberne, således at udenrigsministeriet kunne holde øje med, om der på nogen måde tilflød fonden midler, der kunne give anledning til panderynker og mistanke om urent trav og modydelser. Og efter at Hillary Clinton nu er præsidentkandidat for Det Demokratiske Parti, er jagten på fondens penge, og hvem der giver hvad, for alvor gået i gang.

Og der hjælper det ikke, at fonden faktisk kan vise gode resultater. 89 procent af pengene bruges direkte på projekterne, og det har kastet en høj karakter af til fonden. Et rent A, hvor A+ er det højeste. Og det er det anerkendte og uafhængige institut American Institute of Philanthropy, der har gennemgået fondens regnskaber.

Men ét er realiteterne, noget andet er politik. Og det er dér, det begynder at gå galt. For der er mange spørgsmål, der rejser sig. Hvor mange penge modtog fonden, mens Hillary Clinton var udenrigsminister? Er der vandtætte skotter mellem pengene og det, Clinton foretog sig? Med andre ord: var der klare forventninger til, at der kom mod­ydelser fra det officielle USA, når fonden modtog millioner af dollar fra tvivlsomme regimer. Udenrigsministeriet er ved at kigge mange af de pengetransaktioner igennem, som har været i Hillary Clintons tid. Ikke fordi de har mistanke om, at der har været noget i vejen. Men de skal være sikre, for hvis der kan stilles det mindste spørgsmål ved hendes tid i udenrigsministeriet, vil det også være ødelæggende for de embedsmænd, der så har set den anden vej eller har sovet i timen.

Sag under opsejling

En sådan sag har været under opsejling i de seneste dage, bragt på banen af den stærkt konservative avis The Washington Times. Der er angiveligt fundet en svensk underafdeling af The Clinton Foundation, som man ikke kendte til. Og påstanden i avisen er, at der var foregået mange mærkværdige transaktioner til fonden fra svenske firmaer, der havde alle mulige interesser i fortsat at eksportere varer til det sanktionsramte Iran. Og avisen er kommet i besiddelse af utallige dokumenter fra Wiki­Leaks, der angiveligt kunne fortælle historien om mange sammenfald i donationerne og det faktum, at lige præcis svenske firmaer ikke kom på en sort liste i USA for deres eksport til Iran.

Uanset om der er noget at komme efter eller ej, er det et af de utallige problemer, som Clinton skal tage stilling til i sin valgkamp. For ikke at tale om, hvad der kommer til at ske, hvis hun bliver præsident. Hvordan ser fremtiden så ud for fonden? For det vil næsten være utænkeligt, at en fond af denne type kan fortsætte med hende som en af de ledende repræsentanter. Ganske vist har hun allerede trukket sig som formand for en af fondens bestyrelser, men det er næppe nok, hvis hun bliver præsident. For hver eneste donation vil blive mistænkt for hemmeligt at have haft et ledsagende krav hæftet på checken.

Ingen har et godt bud på det. Men indtil hun når så langt, vil hun hver eneste dag blive afkrævet detaljerede svar på, om hun skylder nogen noget for de mange millioner, fonden har modtaget. Og det vil komme til at dominere valgkampen de næste 18 måneder, fordi Hillary Clinton er den person, hun er. Elsket og hadet, men mest hadet – lige nu.