Bent Winther: Et tronskifte midt i en urolig tid

Det bliver en historisk begivenhed, som kommer til at overskygge alt andet, når kronprins Frederik i midten af januar skal krones som konge. Som sin mor skal Danmarks kommende konge balancere mellem det nationale og det globale, som betyder mere og mere. 

Berlingskes politiske kommentator Bent Winther.
Berlingskes politiske kommentator Bent Winther. Mathias Svold

For de fleste mennesker er et skifte på Danmarks trone en begivenhed, de kun oplever en gang i deres liv. Det er en epoke, der er slut med al den symbolik, man kan lægge i det. Og en ny tager nu over.

Nu træder dronning Margrethe tilbage. Få uger inde i det nye år bliver kronprins Frederik kronet som konge af Danmark og prinsesse Mary som dronning. Det bliver en begivenhed i januar, som vil fylde meget i medierne og danskernes bevidsthed, og som for en tid vil samle nationen om det, vi har tilfælles.