Bent Winther: Anklage mod Hjort Frederiksen er højdramatisk og sætter Venstres formand i et svært dilemma

I første omgang forestår der et opgør om Claus Hjort Frederiksens immunitet. Det er noget nær umuligt at forestille sig, at den ikke bliver ophævet, og at en retssag står for døren. En sag, som meget vel kan komme til at køre i årevis og ved samtlige instanser.