Analyse: Venstre vil vælte Gentoftes bykonge – men det bliver ikke nemt

Venstre blæser til kamp mod Gentoftes konservative borgmester, Hans Toft. Det bliver op ad bakke.

Gentoftes borgmester, den konservative Hans Toft, fik et kanonresultat ved seneste kommunalvalg. Ved valget i 2021 vil Venstres spidskandidat og i øjeblikket Venstres eneste medlem af kommunalbestyrelsen, Morten Løkkegaard, udfordre Hans Toft, da der ifølge Løkkegaard er brug for »et blåt alternativ« i Gentofte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Tidligere TV-vært og nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, bliver spidskandidat for sit parti ved kommunalvalget i november 2021.

I Venstre drømmer man om at gøre indhug i de mange stemmer, som Gentoftes borgmester, Hans Toft, trak hjem ved seneste valg i 2017. Her ryddede den garvede borgmester bordet: Da stemmerne var talt op, stod det klart, at de Konservative havde vundet 13 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen. Kort sagt: En knusende valgsejr til Hans Toft.

Ved samme lejlighed blev Venstre udraderet.

Kun Morten Løkkegaard blev valgt, og den groggy politiker nåede på valgnatten at så tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville møde op i byrådssalen. Som han sagde til TV 2 Lorry, havde han regnet med, at også andre Venstre-politikere ville blive valgt. Men nu, hvor dette ikke var sket, frygtede han, at arbejdsbyrden ville blive for stor – især fordi han samtidig skulle passe sit arbejde i Europa-Parlamentet. Han overvejede derfor at give sin nye plads til en partifælle.

»Jeg skal sove på det. Det er klart, at der er mennesker, som har stemt på mig, og som regner med, at jeg vil påtage mig opgaven, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være den eneste. Arbejdsbyrden bliver meget stor,« sagde Morten Løkkegaard.

Enten fik han selv tænkt sig om meget hurtigt – eller også blev han hjulpet – for dagen efter lød det: »Selvfølgelig skal jeg gøre det, vælgerne har bedt mig om, men jeg stillede op i den tro, at vi ville blive mindst to måske endda tre.«

»Et blåt alternativ«

Nu er Morten Løkkegaard som nævnt valgt som spidskandidat for Venstre, og i et interview med Berlingske i ugens løb lod han forstå, at det er en stor arbejdsbyrde at forvalte et dobbeltmandat, hvor han både er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte og medlem af Europa-Parlamentet. Men umuligt er det ikke, sagde han.

I Berlingske blæste han til angreb mod Hans Toft. Ifølge Morten Løkkegaard er Venstre blevet et unaturligt lille parti i kommunen, og han mener, at der er brug for »et blåt alternativ« til de Konservative.

Meget kan ske frem mod kommunalvalget, og det vil næsten være naturstridigt, hvis det lykkes for Hans Toft at gentage triumfen fra seneste valg. Omvendt ligger han næppe søvnløs over den nye udfordring, for uden at foruddiskontere udfaldet af næste valg bliver det svært for Venstre at udfordre Hans Toft med en spidskandidat, der bruger mest tid i Bruxelles og Strasbourg.

Morten Løkkegaards kendthed og eksponering fra valget til Europa-Parlamentet i 2019 vil selvfølgelig hjælpe ham på vej. Men det vil være ret nemt for kritikerne at spørge, om han svigter Gentofte eller Bruxelles mest, når han gerne vil være begge steder på én gang?

Morten Løkkegaard er Venstres eneste medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte. Samtidig er han europaparlamentariker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Mens Løkkegaard må flyve hjem for at deltage i møderne i kommunalbestyrelsen, er Hans Toft på hjemmebane hver eneste dag. Han kender sin kommune ud og ind, han formår stadig at være til stede overalt i kommunen og deltage i utallige møder, indvielser og aktiviteter, hvilket giver ham en særlig føling med borgerne. Samtidig viser den massive opbakning, at vælgerne i Gentofte synes at være ret godt tilfredse med deres førstemand.

Konservativ optimisme

I det hele taget bliver det kommende kommunalvalg interessant for de Konservative, som forbereder sig til valget med uvant optimisme.

Helt grundlæggende råder partiet over en gruppe borgmestre, hvoraf mange har evnet at skabe tætte forbindelser til borgerne.

Holdet består af Benedikte Kiær i Helsingør, Gert Jørgensen i Sorø, Henrik Rasmussen i Vallensbæk, Michael Ziegler i Høje-Taastrup, Morten Slotved i Hørsholm, Simon Aggesen på Frederiksberg og Sofia Osmani i Lyngby-Taarbæk.

Flere af dem har sprængt den normale farveskala i politik. Borgere, som normalt ikke stemmer konservativt ved et folketingsvalg, stemmer i stort tal på deres konservative borgmester, fordi de er trygge ved personen.

Denne kreds af borgmestre er en af grundene til, at den konservative leder, Søren Pape Poulsen, ser frem mod næste kommunale styrkeprøve.

Derudover har de Konservative tænkt sig at slå hårdt til mod socialdemokraterne og især Venstre-folkene, der banede vej for den udligningsreform, der har kostet flere af de konservative kommuner, herunder Gentofte, dyrt.

Endelig nærer de Konservative håb om, at den harmoni og fremgang, som har indfundet sig i partiet, også vil give et bedre afsæt for at føre kommunal valgkamp. Det vil være synd at sige, at Søren Pape og liste C tordner frem i målingerne.

Men der er ikke desto mindre sat gang i en stilfærdig, men sikker genrejsning af partiet. Optimismen blev hævet endnu et nøk, da TV 2 for få dage siden offentliggjorde en ny måling fra Megafon. Den viste, at Jakob Ellemann-Jensen og Venstre kun støttes af 17,4 procent af vælgerne – hvilket skal holdes op mod valgresultatet på 23,4 for et år siden. Nok så interessant står de Konservative til at få opbakning fra ni procent af vælgerne. Mens V daler, kravler K op.

Frederiksberg er truet

Søren Pape Poulsen håber på, at denne fremgang vil give lidt ekstra rygvind ved kommunalvalget. Med blot en lille fremgang vil flere borgmesterposter kunne komme inden for rækkevidde – især hvis det også lykkes at lave succesrige konstitueringsaftaler med allierede fra de øvrige partier.

For at nå målet har de Konservative i usædvanligt god tid sat gang i forberedelserne for at stå bedst muligt rustet til mødet med vælgerne og kampen mod de politiske modstandere.

Trods optimismen vil de Konservative dog også blive testet. Det er for eksempel tvivlsomt, om det vil kunne lykkes for den unge borgmester, Simon Aggesen, at fastholde Frederiksberg på konservative hænder. Ligesom København bliver Frederiksberg i stigende grad domineret af røde strømninger, og denne bølge vil det blive svært for Aggesen at stå imod.

Et tab af Frederiksberg vil gøre ondt i den konservative sjæl. Til gengæld håber man på gevinst andre steder, og en af de konservative borgmestre, som bliver sværest at vælte, vil uden tvivl være Hans Toft i Gentofte. Især når angrebet sættes ind fra Bruxelles.