Analyse: Udsigt til valggyser i opgøret mellem Thorning og Løkke

Fredagens politiske Gallup-måling leder tankerne tilbage på Nyrups spektakulære comeback i 1998.

Helle Thorning-Schmidt (S) har længe lignet en færdig regeringschef, men med det økonomiske omslag har statsministeren pludselig fået et nyt og effektivt afsæt for at føre valgkamp, og samtidig står hun over for en upopulær Lars Løkke Rasmussen (V). Dertil kommer, at S-holdet har vist sig at være verdensmestre i reklame.
Læs mere
Fold sammen

Når man ser på tallene i Gallups nye måling, er det svært ikke at komme til at tænke på det dramatiske folketingsvalg i 1998, da Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen tørnede sammen.

Nyrup havde i lang tid lignet en færdig statsminister – en mand, som døjede med intern uro, og som havde svært ved at kommunikere med vælgerne og havde måttet se danskerne forlade Socialdemokratiet i stor skala.

Ellemann tonede derimod frem som en partileder i spidsen for et fremgangsrigt parti og havde i månedsvis haft en solid føring i alle målingerne, men alt ændrede sig i den sidste tid op til valget, og i de sidste døgn før valgdagen satte S-toppen og flere fagforbund ind med en benhård, men virkningsfuld skræmmekampagne, som fik mange S-vælgere op af sofaen i 11. time og fik atter andre vælgere til at vakle i støtten til Uffe Ellemann-Jensen og Venstre.

Resultatet blev en spektakulær valgsejr til Poul Nyrup Rasmussen, som mod alle odds fik »four more years«, som ganske vist hurtigt blev forpestet af hans løftebrud om at stå vagt om efterlønnen. I 2001 led han således et knusende nederlag til Anders Fogh Rasmussen og Venstre, som fejrede en historisk triumf ved at blive Danmarks største parti.

Når der er grund til at minde om dette forløb nu, skyldes det, at den nye Gallup-måling viser, at Helle Thorning-Schmidt og S-toppen måske er ved at præstere et endnu større comeback end Nyrup. Thorning har længe lignet en færdig regeringschef.

Vælgerne forsvandt stort set allerede på sidste valgnat, S har befundet sig i en kronisk vælger- og tillidskrise, ledelsen af ministerholdet har ikke været overbevisende, SF nærmest faldt ud af nødudgangen, og de dramatiske politiske kursskift og løftebrud har konstant været en uadskillelig del af historien om Thornings regeringsførelse.

Men med det økonomiske omslag har statsministeren pludselig fået et nyt og effektivt afsæt for at føre valgkamp, og samtidig står hun over for en upopulær borgerlig statsministerkandidat i skikkelse af Lars Løkke Rasmussen.

Dertil kommer, at S-holdet har vist sig at være verdensmestre i reklame.

Thorning fremstilles som landsmoder – uden nogensinde at have været det. S-toppen tager æren for en økonomisk politik, som den radikale leder Margrethe Vestager gennemtrumfede, og som lå i direkte forlængelse af Løkke og VK-regeringens økonomiske politik. Og endelig slår S-holdet sig op på at føre en stram udlændingepolitik, selv om store dele af partiet har kæmpet imod den kurs i tæt forbrødring med de Radikale.

Sagen er blot, at kampagnen virker, og derudover har blå blok givet S-strategerne ubegribeligt meget plads til at folde kampagnen ud, og fra nu af kan S-toget blive endog meget svært at stoppe for Løkke. Thorning & Co. har fået »momentum«, som det hedder på christiansborgsk.

Som tallene i Gallup viser, er Thorning oppe på mere end 24 procent i støtte og nærmer sig dermed valgresultatet fra 2011, som ganske vist var et af historiens ringeste resultater for liste A. Men det ændrer ikke ved, at der er tale om en synlig og markant fremgang for S i forhold til målingerne i løbet af regeringsperioden.

Derudover står Thorning personligt styrket og er i dag danskernes klart foretrukne statsministerkandidat, mens Løkke har taget et styrtdyk, når det handler om V-formandens troværdighed, og samtidig har han trukket sit parti ned til kun 20 procents opbakning.

Dette er et uhyre alvorligt tilbageslag for et parti, der lå på mere end 30 procents tilslutning, da det gik bedst, og som derefter var i stand til at holde fast på 24-25 procent af vælgerne.

Ser vi på styrkeforholdet mellem blokkene, ligner det en gyser. Rød blok får i Gallup opbakning fra 48,2 procent af vælgerne, mens blå blok støttes af 51,8 procent. Med andre ord er blå bloks solide føring ved at være sat over styr.

Timingen i dette skifte er en triumf for Thorning, mens det er et mareridt for Løkke, og skiftet illustrerer sandheden i et gammelt mundheld på Christiansborg – nemlig, at der kun er én måling, som gælder, og det er målingen på valgdagen. Mister man føringen den dag, kan det være lige meget, at man har haft en føring i flere år.

Når dagens måling er ekstra interessant, skyldes det, at Uffe Elbæk og Alternativet er den store ubekendte i ligningen.

Tilbage i 1998 blev slaget mellem Nyrup og Ellemann afgjort af få hundrede stemmer afgivet på Færøerne. Opløbet var så tæt, og forvirringen så total, at DR og TV 2 aftenen igennem kørte med forskellige prognoser – og forskellige vindere – indtil det endelig stod klart, at Nyrup havde vundet med det yderste af neglene.

På næste valgnat kan stemmetallet for Alternativet blive afgørende. I dagens Gallup står partiet til 1,6 procent af stemmerne, som tælles med i opgørelsen over rød bloks samlede stemmer. Klarer Alternativet ikke spærregrænsen, vil der blive stemmespild i rød blok, og i en tæt slutspurt vil det kunne blive katastrofalt for Thorning. Ironisk nok kan det betyde, at partierne i rød blok – S, R, SF og Enhedslisten – vil have en ny interesse i at holde Elbæks udefinerlige projekt i live i stedet for at tromle ham ned.

Derudover blotlægger målingen den usikkerhedsfaktor, som ligger i, at mere end 24 procent af danskerne er i tvivl!

Det er ikke smigrende tal for hverken Thorning eller Løkke, for det fortæller, at mange tusinde vælgere ikke føler sig forpligtet af de to statsministerkandidater, som på hver sin måde har skuffet så mange. Men umiddelbart vil Thorning stå med de største chancer for at kunne trække de fleste af tvivlerne til sig.

Dels fordi mange hælder mod rød lejr, og dels fordi en kandidat i fremdrift ser mere attraktiv ud, og en del vælgere vil gerne være på vinderholdet.

Betyder den nye Gallup, at valget rykker nærmere? JA. Målingen cementerer billedet af, at S og rød blok er på vej frem, og samtidig er forventningen om et valg så udtalt, at en tøvende regeringschef, der ikke udskriver valget, vil risikere en modreaktion.

I den situation vil det hurtigt blive den dominerende historie, at hun rystede på hånden, og at de dyre reklamer alligevel ikke førte hende frem til affyringsrampen – og forude vil vente en lang sommer, hvor Lars Løkke Rasmussen og blå blok – måske – vil kunne reorganisere sig og få mere styr på situationen end i dag.