Når Kristian Thulesen Dahl i august samler DFs folketingsgruppe til sommergruppemøde, vil ét tema stå højt på dagsordenen – kampen mod islamisering af Danmark.

DF-formanden har et katalog af krav klar til den kommende sæson på Christiansborg:

Det skal være forbudt for piger under 18 år at gå med tørklæde. Der skal ikke oprettes nye muslimske friskoler. Der skal ikke etableres nye moskeer. Der skal indføres forbud mod bønnekald fra moskeer og minareter. Det skal også være slut med økonomisk støtte fra udlandet til muslimske friskoler og moskeer. Halalslagtet kød skal mærkes, og forbrugerne skal kunne fravælge halalslagtet kød. Og endelig skal der gennemføres et opgør med shariadomstole, ligesom imamer, der fungerer som religiøse dommere, skal straffes.

Kristian Thulesen Dahl har lagt op til sin udlændinge- og værdipolitiske offensiv i flere interview. Her har han gjort det klart, at der ikke er styr på udlændingepolitikken og integrationen trods mange års stramninger. Samtidig har han markeret sin modstand mod den udvikling, han betegner som en islamisering af Danmark.

Senest har han trukket sine synspunkter skarpt op i et interview til JydskeVestkysten.

DF er i krise

Når Thulesen Dahl gør alt dette netop nu, skal det selvfølgelig ses i lyset af den vælgerkrise, som DF befinder sig i. I målingerne støttes DF kun af seks til syv procent af vælgerne, hvilket er et dramatisk fald fra rekordvalget i 2015, da 21 procent bakkede partiet op. Dertil kommer, at DF trues af Pernille Vermund og Nye Borgerlige, som i enkelte målinger har passeret DF.

Midt i denne krise har Thulesen Dahl valgt at søge tilbage til de grundholdninger, som tegnede partiet, da det blev stiftet for snart 25 år siden – her var netop udlændingepolitikken altafgørende for partiet.

Til forskel fra dengang har DF imidlertid fået en helt anden konkurrence fra de øvrige partier. I 1995 var DF det første af de nuværende partier i Folketinget til for alvor at hejse advarselsflaget i forhold til indvandringen, og i årtier har DF nærmest haft monopol på at være det parti, som mest indædt har kæmpet for at stramme udlændingepolitikken.

DF har i høj grad været den drivende kraft bag de mange stramninger – blandt andet af reglerne for familiesammenføring, tildeling af permanent ophold og statsborgerskab og så videre – som er blevet indført.

I de seneste år har DF kæmpet for at få indført et paradigmeskifte, som skal føre til, at flygtninge fremover vender hjem – når forholdene er sikre nok – i stedet for at blive i Danmark.

Når mange stramninger de facto er blevet gennemført, og når så mange partier – senest Socialdemokratiet – er slået ind på samme, skulle man tro, at DF-ledelsen så sig selv som den store sejrsherre. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

Det er blevet sværere for Kristian Thulesen Dahl og DF at skille sig ud, og partiet udfordres i dag af Nye Borgerlige.

Problemer står fortsat i kø

Tværtimod er der i DF-ledelsen en stor og ægte frustration over, hvor dybtgående Danmark er blevet påvirket af indvandringen på trods af stramningerne. I den forbindelse peger Thulesen Dahl ikke blot på de 50.000 ikke-vestlige indvandrere, som er blevet til flere end 500.000. Han henviser heller ikke kun til det beløb – mere end 30 milliarder – som den ikke-vestlige indvandring koster statskassen hvert år. Han er i stigende grad bekymret over det, som han kalder for islamisering, og som handler om, at islamiske regler og dogmer gradvist vinder indpas.

Set med hans øjne er udviklingen i Gellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og dele af Nørrebro i København foruroligende. Han mener, at man her ser eksempler på parallelsamfund, hvor islamiske regler, social kontrol og kriminalitet er blevet hverdag.

Thulesen Dahl mener, at moskeerne ofte er med til at cementere parallelsamfundene og udfordre de normale spilleregler i Danmark. Han har været imod, at muslimske regler om halalslagtning og svinekød har vundet indpas, og han er lodret imod krav om kønsopdelt svømning, som blandt andet er blevet indført i områder af København.

På Borgen har han desuden set, hvordan gode kolleger – Inger Støjberg og Naser Khader – har måttet leve under politibeskyttelse, blandt andet på grund af trusler fra islamister og bandekriminelle.

Hans konklusion er, at islam forandrer Danmark – økonomisk, socialt og kulturelt.

Hvad vil der ske på Borgen?

Endnu er det ikke til at sige, om hans offensiv vil trække vælgerne tilbage, for det er blevet sværere for Kristian Thulesen Dahl og DF at skille sig ud, og partiet udfordres i dag af Nye Borgerlige.

Det er heller ikke til at forudse, om de konkrete forslag vil blive realiseret, for flere af dem kolliderer umiddelbart med grundlov og konventioner, men omvendt er der efterhånden mange eksempler på, at der har kunnet indføres politikker – som i første omgang blev dømt ude.

Endelig er det uhyre svært at spå om de storpolitiske implikationer af Kristian Thulesen Dahls nye og skærpede linje. Dansk politik er i opbrud – også når det gælder udlændingepolitikken:

Mette Frederiksen har lagt kursen hårdt om i udlændingepolitikken, mens Venstre i dag anføres af en formand, som på et tidspunkt forlod sit parti i protest mod DFs indflydelse. Derfor bliver det uhyre interessant at se, om Thulesen Dahl fremover vil få størst støtte til sine initiativer hos statsminister Mette Frederiksen eller hos V-formand Jakob Ellemann-Jensen? Svaret kan faktisk ikke gives på forhånd, og det er i sig selv interessant.

Så sent som i weekenden bragte Kristeligt Dagblad et indlæg fra det socialdemokratiske folketingsmedlem, Lars Aslan Rasmussen, som rettede en skarp kritik mod moskeerne herhjemme. Han skrev blandt andet:

»I dag er en stor del af moskeerne styret af Erdogans fascister, af præstestyret i Iran, af forbryderstaten Qatar eller af andre islamistiske kræfter med dertilhørende kugleskøre imamer, som ikke bidrager til noget som helst positivt, hverken i forhold til integration eller til sammenhængskraften i vores samfund. Derfor: Tak for tilbuddet om bønnekald, men nej tak!«

For få år siden ville et sådant indlæg have været utænkeligt fra S. I dag er det en realitet.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator