Analyse: Socialdemokratisk boligsag efterlader en stank af hykleri og dobbeltmoral – og den rejser et ubehageligt spørgsmål
Som socialdemokratisk boligordfører på Christiansborg kæmper hun for, at København skal være en by, hvor folk med almindelige indkomster har råd til at bo. Men som privatperson har Tanja Larsson ifølge Ekstra Bladet tjent gode penge på at fremleje sin andelslejlighed stik mod reglerne i andelsforeningen.
Folketingets åbningsdebat 2019. Imens Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, var på Folketingets talerstol, hilste statsminister Mette Frederiksen (S) på Tanja Larsson, der dengang afløste Henrik Sass Larsen (S) i Folketinget. Søren Bidstrup (arkivfoto)
Som socialdemokraternes boligordfører på Christiansborg har Tanja Larsson kæmpet for, at folk med almindelige indkomster har råd til at bo i København. Men som privatperson har hun brudt reglerne i sin andelsforening ved gennem flere år at fremleje lejligheden i stedet for at sælge den til en af de omtrent 700 personer på ventelisten.
Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen har i over 100 år værnet om andelsboligerne. I Socialdemokratiets eget boligudspil Byer med plads til alle roser partiet andelsboligerne som en boform for »almindelige lønmodtagere og førstegangskøbere«.
Som boligordfører har Tanja Larsson selv kaldt det »ødelæggende for en velfærdsstat som Danmark,« hvis København udvikler sig som London og New York, hvor det kun er de rigeste, som har råd til at bo centralt.
»Danskere med almindelige indkomster skal også have mulighed for at bo i vores storbyer!« har hun skrevet på Facebook efterfulgt af en emoji af en pose penge og en socialdemokratisk rose.
Tanja Larsson har beklaget boligsagen i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet. Hun har nu sat lejligheden til salg og håber sikkert på, at sagen går i sig selv igen.
Sådanne sager har det dog med at klæbe til socialdemokrater, trække i langdrag og æde sig ind på troværdigheden.
Det skyldes naturligvis, at der ikke er sammenhæng mellem teori og praksis i den socialdemokratiske politik, som Tanja Larsson prædiker for andre, og de beslutninger, hun træffer i sit eget privatliv.
Sagen rejser ganske enkelt det grundlæggende spørgsmål, om Tanja Larsson selv ønsker at bo i det socialdemokratiske idealsamfund?
På den måde minder andelsboligsagen om flere af tidligere tiders sager med beskyldninger om pamperi og dobbeltmoral i Socialdemokratiet.
Ritt Bjerregaard nægtede at bøje sig. Sagen fik ingen juridiske konsekvenser, men endte med at koste hende posten som gruppeformand.
For mere end ti år siden tordnede Mette Frederiksen mod ressourcestærke forældre, som sendte deres børn i privatskoler.
»Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen,« lød det fra Mette Frederiksen.
Sagen vakte stor debat, og igen efterlod den det indtryk, at her var en socialdemokrat, som ikke selv levede op til de moralske formaninger, hun lagde ned over helt almindelige borgere.
Den store ommøblering
Sagen om Tanja Larssons andelslejlighed er særlig interessant i disse år, hvor socialdemokraterne forfølger en politik, hvor de gerne griber ind i folks liv for at sikre sig, at danskerne blander sig på tværs af sociale, etniske og økonomiske skel.
Berlingske bragte for nylig et stort interview med Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor han forsvarede denne ommøblering af danskerne. Han ser regeringens politik som et korrektiv til den mere grænseløse politiske frihed, som voksede frem i borgerlig-liberale kredse efter Berlinmurens fald.
Eksemplerne på denne nye politiske udvikling står nærmest i kø: Gymnasieelever med højtlønnede forældre risikerer fremover at blive tvunget til at gå på gymnasium i andre nabolag, hvor børn af mindre velhavende forældre bor. Statslige arbejdspladser flytter ud af hovedstaden og til landkommunerne. Og Kaare Dybvad Bek har en udtalt ambition om at bygge almennyttige boliger på en af landets dyreste adresser på Strandvejen nord for København.
Tanja Larssons andelsboligsag efterlader det ubehagelige spørgsmål, om de enkelte socialdemokrater selv har lyst til at bo i deres eget drømmesamfund, når det er dem selv og deres egne familier, som må ofre sig for fællesskabet?
Ønsker socialdemokratiske politikere eksempelvis at sige til deres egne børn, at de ikke skal gå i gymnasium i nabolaget med deres venner fra folkeskolen, men at de skal på et gymnasium længere væk, fordi det er vigtigt, at danskerne blander sig mere på tværs af sociale skel?
I oktober 2019 kom Tanja Larsson i Folketinget som suppleant for Henrik Sass Larsen, som forlod dansk politik. Her ses hun til Folketingets åbningsdebat samme år, hvor statsminister Mette Frederiksen hilser på det nye medlem af S-folketingsgruppen. Justitsminister Nick Hækkerup foreviger øjeblikket med et billede af de to socialdemokrater. Søren Bidstrup (arkivfoto)