Analyse: Pape, Ellemann & co. drømmer om ny start efter corona

Et stykke tid endnu vil corona være det afgørende omdrejningspunkt i dansk politik. Men nye temaer trænger sig på, når krisen kan ses i bakspejlet.

Efter 12 måneder i krisens tegn begynder statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige politikere, som torsdag aften deltog i partilederdebat, at kunne skimte en normalisering efter coronakrisen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen deltog ikke, da ti partiledere i torsdags tørnede sammen i debatten på TV 2 i anledning af årsdagen for den historiske nedlukning af Danmark.

Løkke har status af løsgænger, så han var udelukket. Men tag ikke fejl: Hans næse fejler intet.