Analyse: Opgør blandt indvandrerbander skaber frustration på Borgen

De voldsomme opgør blandt unge med indvandrerbaggrund – og de mange sammenstød mellem de egentlige indvandrerbander – udløser frustrationer hos flere partier i Folketinget. Nye stramninger er på vej.

Arkivfoto: Loyal to Familia spøger i de bandeopgør, som er en realitet midt i corona-krisen, og som skaber frustrationer blandt de folkevalgte på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Danmark STF

Sidste weekend vågnede borgerne i Gentofte op til nyheden om, at en 18-årig ung mand var blevet dræbt af knivstik under et natligt masseslagsmål på en parkeringsplads – lige ved siden af en populær skaterpark.

Efterhånden som detaljerne blev blotlagt, stod brutaliteten stadigt tydeligere frem:

To stridende grupper havde aftalt at ordne en uoverensstemmelse med et organiseret slagsmål. Børn ned til 13 år mødte sammen med unge mænd på 18-19 år op til et opgør, hvor der blev brugt slagvåben, knive og små økser.

I midten af ugen blev en 15-årig dreng varetægtsfængslet. Politiet mener, at den 15-årige førte kniven, som kostede den 18-årige livet. Indtil han blev fremstillet i retten, havde den 15-årige dreng været indlagt med kraniebrud efter et slag, som en af rivalerne formentlig havde tildelt ham med et bat.

Mens sigtelsen blev læst op, sad en gruppe unge mænd i retssalen. Ifølge Ekstra Bladet sad de med armene over kors og stirrede olmt på den 15-årige dreng. Derpå blev dørene lukket.

Da sagen blev omtalt i medierne, blev der ikke givet mange oplysninger om medlemmerne af de to grupper, men efterhånden er det kommet frem, at der er tale om børn og unge med indvandrerbaggrund. Og selv om politiet har udtalt, at sagen ikke er banderelateret, indgår opgøret i et velkendt mønster:

Flere af de unge er ekstremt voldsparate. De holder sammen i grupper. Forældrenes kendskab til deres gøren og laden synes at være nul. Og bagefter fremstilles de involverede typisk som gode drenge – eller som en ven skrev om den afdøde 18-årige i en SMS til Ekstra Bladet:

»Han var høflig, respekteret af mange og respekterede andre. Han var frygtløs, havde et kæmpe hjerte, den smukkeste sjæl. Han er en, man aldrig glemmer, og en, man aldrig kan erstatte.«
Politiets vågne øje

Det sker, at nogle unge er uheldige og er sammen med de forkerte på det forkerte tidspunkt. For andre fører en lang række af voldsepisoder og sammenstød dem sikkert frem mod medlemskab af en af de indvandrerbander, som konstant kæmper for at få kontrol over bestemte territorier og styre handelen med stoffer.

Politiets vågne øje

Midt i corona-krisen følger politiet udviklingen tæt, og Folketingets Retsudvalg bliver med korte mellemrum orienteret om de konflikter, som for tiden udspiller sig blandt flere grupper i København og omkring Køge.

Som det fremgik af Berlingske for få dage siden, vil Dansk Folkeparti gå hårdere til banderne og har derfor fremlagt en stribe forslag, som efter partiets opfattelse vil kunne stække banderne og sætte en bremse på de blodige opgør.

Det er partiets gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, som har fremlagt forslagene, hvoraf nogle er så vidtgående, at de næppe bliver gennemført. Det gælder bl.a. ideen om at udstyre bandemedlemmer i konflikt med GPS-fodlænker, så de hele tiden kan spores.

Andre forslag vil derimod indgå i kommende politiske forhandlinger, når arbejdet i Folketinget normaliseres i kølvandet på coronakrisen. Det er fortsat en mulighed, at forhandlingerne om en reform af politiet snart kommer i omdrejninger. Men i flere af partierne og i regeringen har man i stigende grad den holdning, at en ny reform af politiets organisering ikke må hastes igennem. Derfor er det bedste gæt, at forhandlingerne om at styrke politiet først kommer op i tempo efter sommerferien.

Selvstændig bandepakke

Til den tid vil et flertal være parat til at opruste politiet, bl.a. for at give politiet bedre muligheder for at kunne slå ned på den organiserede bandekriminalitet. Det kan dog også tænkes, at de skærpede tiltag mod banderne vil blive vedtaget som led i en selvstændig bandepakke.

Dansk Folkepartis udspil med 33 punkter kan ses som udtryk for den frustration over banderne, som præger flere partier. Frustrationerne har fået ekstra næring under corona-krisen og nedlukningen af Danmark , hvor bandernes opgør kører videre for fuld styrke – bl.a. med deltagelse af den ellers forbudte bande Loyal to Familia.

»Coronakrisen anfægter ikke banderne. De skyder stadig mod hinanden og forsøger at blive større, så det er et lang sejt træk, og der er stadig langt igen, før vi har kontrol over grupperingerne. Derfor skal vi stramme skruen,« sagde Peter Skaarup i ugens løb til Berlingske.

DF vil bl.a. styrke resocialiseringsindsatsen og sikre bandemedlemmerne en vej ud af bandemiljøet, men partiet vil også skride hårdere ind og straffe mere markant.

Mange af forslagene er blevet skudt ned af professor og bandeforsker Line Lerche Mørck fra Aarhus Universitet. Hun betegner forslaget om at indføre GPS-fodlænker som yderst indgribende. Hun lægger afstand til forslaget om at indføre mere »trælse og restriktive fængselsvilkår« for medlemmer af banderne. Og hun advarer i det hele taget mod at ty til forskelsbehandling af bandemedlemmerne.

»Det skaber en diskrimination, der dæmoniserer en gruppe ekstra meget, og dermed fastholder etniske minoritets bandemedlemmer i følelsen af, at samfundet er mod dem, ligegyldigt om de forlader deres bandegruppering,« lød det fra Line Lerche Mørck.

»Flere retsordførere er begyndt at se det som et stigende paradoks, at unge med indvandrerbaggrund konsekvent omtales som tilhørende en minoritet. I flere boligkvarterer og bydele er det snarere etnisk danske børn og unge, som udgør en minoritet. «


Uden at det siges i fuld offentlighed, er flere retsordførere – især fra højre side af folketingssalen –begyndt at få et anstrengt forhold til den slags udtalelser. Holdningen er, at flere eksperter ofte synes at have fokus på at forklare og undskylde adfærden i bandemiljøerne, mens et politisk flertal omvendt har fundet det nødvendigt at gribe ind over for en kriminalitet, som i sin råhed er kommet bag på politi og myndigheder.

Flere retsordførere er begyndt at se det som et stigende paradoks, at unge med indvandrerbaggrund konsekvent omtales som tilhørende en minoritet. I flere boligkvarterer og bydele er det snarere etnisk danske børn og unge, som udgør en minoritet.

I den forbindelse er det sigende, at man ikke ved ret meget om, hvordan disse børn og unge reagerer på at vokse op i miljøer, hvor særlige grupper dominerer, og hvor der kan være kort vej til at blive intimideret og truet.

I slipstrømmen på flere af de forskellige grupper og bander befolket af unge med indvandrerbaggrund findes danske unge, herunder unge piger, og man ved ikke meget om, hvor vidt det er udtryk for et selvstændigt valg eller skyldes frygten for at stå alene.

Natten til lørdag lagde normalt så fredelige Gentofte jord til en kampplads, hvor voldsparatheden i disse miljøer endnu engang blev gjort tydelig.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator