Analyse: Løgnen er en skidt følgesvend – også for Sofie Carsten Nielsen

Hvis det lykkes for Sofie Carsten Nielsen at overleve som radikal leder, vil hun få svært ved at genvinde troværdigheden blandt vælgerne og afværge et tilbageslag for de Radikale.

Den kriseramte radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, har indkaldt folketingsgruppen til møde søndag i et forsøg på at få ro i partiet. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Også for politikere er sandheden den bedste følgesvend, for det bliver hurtigt så svært at huske alle løgnene.

Ordene blev sagt med et lille ironisk smil af Niels Helveg Petersen i en af mange samtaler, som undertegnede havde med den radikale leder, dengang han var en af de mest centrale aktører i dansk politik.