Analyse: Kan Løkke ramme demokratiets fjender?

»For mange danske politikere – inklusive regeringschefen – blev TV 2s programmer om livet i en række hjemlige moskeer den dråbe, der fik bægeret til at flyde over.«

Foto: Thomas Lekfeldt. Thomas Larsen, politisk kommentator.
Læs mere
Fold sammen

Når regeringstoppen mødes tirsdag morgen, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med centrale ministre lægge en slagplan for mødet på onsdag, hvor partilederne i Folketinget skal drøfte, hvordan radikalisering og ekstremisme kan bekæmpes mere effektivt.

Baggrunden for mødet er kun blevet endnu mere sørgelig aktuel efter terroren i Bruxelles. Her blev det atter demonstreret, hvordan kriminelle og fundamentalister kan mutere til terrorceller, som vokser frem i isolerede ghettoer midt i europæiske storbyer.

Men det er langt fra alene terroren i Bruxelles, som har fået Løkke til at reagere. For mange danske politikere – inklusive regeringschefen – blev TV 2s programmer om livet i en række hjemlige moskeer den dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

Via skjult kamera blev det dokumenteret, at imamer rådede kvinder til at blive hos deres voldelige ægtemænd, ligesom de advarede kvinder mod at inddrage myndighederne, hvis de blev udsat for vold. Flere imamer advarede også kvinder imod at tage et job, hvis de skulle arbejde sammen med mænd. Dermed torpederede imamerne det svære arbejde, som går ud på at flytte indvandrerkvinder væk fra et liv på offentlig forsørgelse og ud i job – hvilket samtidig kan være afgørende for at bryde kvindernes isolation.

Dokumentarprogrammerne gjorde det klart, at der i København, Aarhus og Odense findes parallelsamfund, hvor imamer og deres tilhørere lever i en virkelighed, hvor sharia-lovgivning er idealet.

Dertil kommer, at de fleste politikere på Christiansborg godt ved, at enkelte af de omtalte moskeer har været samlingssted for flere af de radikaliserede unge muslimer og konvertitter, som har sluttet sig til IS.

Nu vil statsministeren trække en streg i sandet. Han har fået nok. Og det samme har flere af de øvrige partiledere. For at skabe fremdrift har Løkke sat kultur- og kirkeminister Bertel Haarder til at lede arbejdet sammen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Det er tydeligt, at Bertel Haarder finder det tvingende nødvendigt, at der bliver gjort mere for at tackle radikaliserede imamer. Som han siger til Berlingske, er der brug for at danne et værn imod »rabiate imamer, som spreder dødskult.«

Nogle af hans ideer handler om, at imamer skal møde en lukket dør, hvis de allerede har prædiket had i andre lande. Andre tanker drejer sig om at inddrage deres statsborgerskab. Derudover kommer forslag om øget kontrol med, hvad der sker moskeer og friskoler rundt om i landet.

Nemt bliver det ikke. Retorisk svinger politikerne sig op og vil gerne give indtryk af, at de vil gå til stålet, men i virkelighedens verden nyder også formørkede imamer godt af grundlovens bestemmelser om blandt andet ytrings- og religionsfrihed.

Da Lars Løkke Rasmussen forleden annoncerede, at han ville indkalde til et møde med fokus på at bekæmpe radikalisering, kaldte han det da også for et paradoks, at nogle grupper bruger frihedsrettighederne til at underminere det samfund, som giver dem husly og støtte:

»Vi er fundamentalt udfordret af nogle, der misbruger de frihedsrettigheder, der er skabt igennem generationer,« sagde statsministeren.

Netop på dette punkt risikerer Løkke at lede nederlag. De fundamentale demokratiske spilleregler kan sammen med internationale konventioner ende med at spænde ben for det opgør, som regeringen gerne vil gennemføre med selvbestaltede imamer, yderligtgående moskeer og konfrontationssøgende organisationer som f.eks. Hizb ut-Tahrir.

Ender Løkkes opgør som et slag i luften, får han et problem.

I regeringstoppen er det blevet registreret, at en stor del af befolkningen er utryg og vred over de negative konsekvenser af indvandringen. Tålmodigheden med indvandrerbanders kriminalitet, uro i ghettoerne, stigende terrortrussel og udfald fra imamer er ved at være tyndslidt hos mange vælgere.

Flere ministre ved også, at regeringen ikke har leveret varen. Jo, udlændinge- og asyllovgivningen er blevet strammet markant. Men det var som bekendt Løkke, som i valgkampen sidste forår lovede danskerne en »straks-opbremsning« af tilstrømningen, ligesom det blev luftet, at der skulle ses kritisk på internationale konventioner. På samme tidspunkt lovede markante Venstrefolk, at kriminelle udlændinge skulle udvises i et helt andet tempo, hvis blot Venstre fik magten.

Leverer Løkke ikke i denne omgang, vil forsøget på at sætte magtfuldt ind overfor imamerne blot udstille regeringschefens afmagt og få flere vælgere til at se mere skeptisk på regeringens indsats.