Nej, det blev bestemt ikke den fødselsdagsfest, som dronning Margrethe så længe havde set frem til.
Som vi alle ved, aflyste regenten resolut og konsekvent alle de planlagte aktiviteter i forbindelse med sin 80-års fødselsdag, da coronakrisen ramte Danmark.
Men som dronning Margrethe formulerede det i sin historiske tale til nationen torsdag aften kl. 19.00, blev hendes festdag hverken lang eller trist.
Tværtimod var det en rørt Dronning, som viste sin taknemmelighed over danskernes fejring af hende. Ganske vist havde hun ikke kunnet træde ud på balkonen over Amalienborg Slotsplads for at hilse på alle de mennesker, som normalt stimler sammen. Til gengæld havde hun fra sin stue på Fredensborg Slot fulgt danskernes sang. Og helt uventet lykkedes det i løbet af dagen at få skabt en særegen magi via skærmene i en digital fest for en regent, som – ironisk nok – har et anstrengt forhold til moderne teknologi.
Melodierne, ordene og billederne af de syngende danskere endte med at bane vejen for et fællesskab og en følelse af identitet, som Dronningen selv ser det som sin vigtigste opgave at være med til at skabe.
Livsmissionen er lykkedes
Som det ofte og rigtigt er sagt, handler Dronningens væsentligste opgaver som statsoverhoved om at repræsentere Danmark udadtil og samle nationen indadtil.
Forløbet af fødselsdagen – med hendes egen tale som kulmination – blev en bevægende og magtfuld demonstration af, at hun er lykkedes med sin livsmission, og at hun er lykkedes bedre, end hun overhovedet turde håbe på, da hun i 1972 blev udråbt til ny regent af statsminister Jens Otto Krag.
En af hemmelighederne bag succesen er, at hun i så høj grad har antennerne indstillet i retning af, hvor danskerne befinder sig.
Dengang var hun usikker på, hvordan det skulle gå, men i løbet af de snart svimlende 50 år, hun har virket som statsoverhoved, har hun formået at styrke monarkiet og føre det sikkert ind i en ny tid.
En af hemmelighederne bag succesen er, at hun i så høj grad har antennerne indstillet i retning af, hvor danskerne befinder sig. Derfor var det også sigende, at hun brugte en vigtig del af sin tale til at udtrykke sin medfølelse med alle de mennesker, som er blevet berørt af coronakrisen.
I denne del af talen skabte hun en forbindelse til den tale, som hun holdt i den første fase af coronakrisen, da Danmark blev lukket ned, og da det var altafgørende, at befolkningen fulgte anbefalingerne fra regering og sundhedsmyndigheder om at holde afstand og sikre en høj hygiejne.
3,3 millioner danskere – hvilket er et uhørt højt tal – fulgte med, da Dronningen appellerede til alle om at følge de simple, men livsvigtige råd. Samtidig kom hun med en skarp besked til dem, som endnu ikke havde fattet alvoren.
Også den tale var en manifestation af dronning Margrethes position. Både i Statsministeriet og hos sundhedsmyndighederne var man fuldstændigt klar over, at en stor del af befolkningen ville lytte særligt opmærksomt, fordi det netop var regenten, som tonede frem på skærmen.
Ros til danskerne
I torsdagens tale udtrykte Dronningen sin sympati med de mennesker, som er blevet ramt under krisen. For selv om det i den forløbne tid er lykkedes at dæmpe smittespredningen, har der været syge og døde, og Dronningen ønskede at vise sin medfølelse med de mennesker, der har lidt tab.
I samme åndedrag sendte hun sine tanker til de enlige og ældre, som i særlig grad har følt sig isoleret.
Endelig brugte hun talen til at rose befolkningen for at have optrådt ansvarligt, og hun mindede os om, hvad vi kan, hvis vi står sammen. Præcis som da hun holdt sin tale i begyndelsen af coronakrisen forsøgte hun til sidst at puste fornyet optimisme og håb ind i sine landsmænd: Hvis vi holder fast og optræder klogt i den gradvise genåbning af Danmark, kan vi komme sikkert ud af krisen, lød det fra Dronningen.
Når den gamle institution løftes af en klog regent, ja, så kan monarkiet være med til at skabe sammenhængskraft i en tid, hvor det mange andre steder i verden er en udpræget mangelvare.
Med budskabet om at stå sammen satte Dronningen selv punktum for en dag, som kom til at stå i fællesskabets tegn, og netop denne evne til at skabe samling er i virkeligheden Kongehusets vigtigste bidrag til dagens moderne samfund.
I den forbindelse er det tankevækkende, at der ved Dronningens fødselsdag ikke har været rejst et eneste krav om en grundlovsrevision eller en nedtoning af monarkiets rolle. Det er også karakteristisk, at statsminister Mette Frederiksen i flere interview omtalte Dronningen med meget smukke og rosende ord.
Forklaringen på den udtalte harmoni er enkel: Dronningen har vist i praksis, at når den gamle institution løftes af en klog regent, ja, så kan monarkiet være med til at skabe sammenhængskraft i en tid, hvor det mange andre steder i verden er en udpræget mangelvare.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator
