»Som altid har du styr på det hele Anna. BT kan rende og hoppe, kan de.«
Sådan lød det fra den radikale leder, Morten Østergaard, da BT første gang kunne beskrive, hvordan Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev havde brugt den store sal på Københavns Rådhus til sin bryllupsreception. Uden at skulle betale en krone i lokaleleje.
Siden har der i lang tid været stille fra Morten Østergaards side, og det er forståeligt, for Allerslevs fornemmelse for fest har udviklet sig til at blive en pinagtig sag for borgmesteren, hendes formand og de Radikale.
Selv var Anna Mee Allerslev også kæk, da sagen kom frem. Hun mente, at BTs historier var useriøse og smagløse, og hun fastholdt, at alle regler var blevet fulgt til punkt og prikke.
Midt i ugen valgte hun dog at lægge sig fladt ned. Over for offentligheden gjorde hun det klart, at hun ville betale det fulde beløb for brugen af salen – i alt 65.000 kroner – præcis som alle andre skal gøre det, hvis de vil bruge den fine sal.
Hun erkendte, at hun godt kunne forstå, at mange mennesker ikke havde kunnet se det rimelige i, at hun som politiker skulle kunne låne lokaler gratis, mens alle andre skal betale. »Jeg kan godt forstå, at man er kritisk og synes, det er forkert,« lød det fra borgmesteren.
De 65.000 kroner skal lægges oven i et andet beløb, som hun har betalt tilbage. Allerslev har nemlig også valgt at betale en regning på 17.316 kroner, som kommunen brugte på hendes 30 års fødselsdagsreception i 2014.
Ud over disse historier har BT kunnet fortælle, at borgmesteren fik stillet et lokale gratis til rådighed hos Øens Murerfirma i forbindelse med sin fødselsdag. Selv samme firma løser opgaver for kommunen, og Allerslev har flere gange fremhævet virksomhedens sociale indsats og bl.a. været med til at give firmaet Københavns Erhvervspris.
Alt i alt har forløbet dokumenteret, at Allerslev er særdelses omhyggelig, når det gælder privatøkonomien. BT har nemlig også kunnet påvise, at hun i forbindelse med forberedelsen af sit bryllup tæppebombede embedsmænd med spørgsmål. Undervejs pressede hun også på for at få nedsat prisen for både traktering og brug af personale i den festsal, som hun ellers fik lov til at bruge gratis. En byge på hele 84 spørgsmål sendte hun til embedsfolkene forud for brylluppet.
I takt med afsløringerne har forvaltningseksperter været stærkt kritiske over for borgmesteren. De har bl.a. anført, at det er kritisabelt, at borgmesteren tog imod tilbuddet om at holde fest hos et firma med tætte forbindelser til kommunen, og senest har de kritiseret, at embedsmænd har skullet bruge så meget tid på planlægningen af en borgmesters bryllup.
Alt i alt står det klart, at Anna Mee Allerslev ikke har haft så meget styr på tingene, som Morten Østergaard troede, da han fastslog, at BT bare kunne rende og hoppe.
Måske havde både Allerslev og Østergaard gjort klogt i at genlæse den tekst, hvor borgmesteren selv beskriver sine arbejdsopgaver og politiske mål. Teksten findes på kommunens hjemmeside, og her står, at »Københavns kommune går ind for åbenhed og rene linjer på Københavns Rådhus«. Her kan man også læse, at en borgmester er en offentlig person, og at der ikke må kunne skabes tvivl om hans eller hendes habilitet. Endelig fastslås det, at »enhver borger skal kunne se, hvordan pengene bliver brugt i Københavns Kommune.«
Spørgsmålet er nu, om Allerslevs beklagelse og tilbagebetaling vil redde hende og få hendes kommunale valgkamp tilbage på sporet?
Svaret er, at det langt fra er sikkert, og det skyldes flere ting:
Dels har det samlede forløb tegnet et skidt billede af en borgmester, der konsekvent har udnyttet sin position og sine forbindelser.
Dels kommer undskyldningen og beslutningen om at betale regningen så sent, at skaden er sket, og mange vil sidde tilbage med en tvivl om, hvor vidt beklagelsen er ægte eller blot udtryk for krisestyring af en sag, der truer med at vælte hendes valgkamp og resultere i en nedsmeltning på valgaftenen den 21. november.
Det dybt problematiske for Allerslev er, at sagerne efterhånden har udviklet sig til at blive et spørgsmål om hendes karakter og moral – hvilket er livsfarligt for alle politikere. Når en politiker har ført sig frem en uheldig måde, som for alvor påkalder sig vælgernes opmærksomhed og får dem til at forholde sig kritisk til politikerens handlinger, risikerer politikeren nemlig at blive valgt brutalt fra.
Midt i denne kritiske situation, hvor juryen i den grad er ude, har det ikke gjort Allerslevs situation bedre, at hun selv og hendes kampagnefolk har valgt at offentliggøre en usædvanlig valgvideo, hvor en overfrisk, næsten eksalteret borgmester både slår vejrmøller, tygger lakridspiber, fortæller om sin faible for dåsemajs og opregner sine politiske idoler – Merkel og Vestager – i sin iver efter at give vælgerne et indtryk af mennesket bag politikeren.
Hér kan man virkelig tale om dårlig timing, og mange af kommentarerne på de sociale medier har da også været skånselsløse overfor borgmesterens krampagtige forsøg på at fremstå menneskelig og sympatisk, ligesom satiren i flere aviser har været sylespids.
I et lidt større perspektiv er det dog ikke kun Anna Mee Allerslev, som har meget på spil. Hvis det viser sig, at hun ikke får stærk støtte fra vælgerne den 21. november, vil det også ramme Det Radikale Venstre, der fortsat kæmper med at finde fodfæste efter Margrethe Vestagers afgang som leder i 2014 og det voldsomme tilbageslag for partiet ved folketingsvalget i 2015.
Lige nu befinder partiet sig meget langt fra fordums styrke, og derfor er det ekstremt vigtigt for Morten Østergaard, at kommunalvalget bliver en succes.
Da han for nylig holdt tale på det radikale landsmøde, knækkede stemmen, netop som han ville understrege vigtigheden af, at vælgerne tænker på partiet.
Faren for de Radikale er, at tilbagegangen fra folketingsvalget slår igennem ved kommunalvalget, hvor partiet – ironisk nok – vil blive udfordret hårdt af især Uffe Elbæk og Alternativet, der satser på at lande et kanonresultat i København.
Over for den trussel fremstår Anna Mee Allerslev ikke som det mest solide bolværk, men snarere som et slidt dige, der er tæt på at give efter.