Aldrig har dronning Margrethe været så fjern – og dog så tæt på danskerne – som i 2020

2020 har på én gang været et rædsomt og forunderligt år for Dronningen. Aldrig før har hun i så høj grad været tvunget i isolation og holdt væk fra sine besøg rundt om i landet. Og dog har hun sjældent været tættere på sine landsmænd end netop i år.

Coronakrisen vendte op og ned på alt i 2020 – også for dronning Margrethe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skruer vi tiden et år tilbage, er det næsten ufatteligt at tænke på, hvor uforberedte vi alle var på coronakrisen.

Da dronning Margrethe satte sig til rette foran kameraerne for at holde sin nytårstale på årets sidste dag i 2019, pegede hun forventningsfuldt på de mærkedage, der skulle markeres i det nye år:

»2020 bliver et år med meget at mindes,« sagde hun og fortsatte: »Den 9. april er det 80 år siden, at Danmark blev besat. En begivenhed, der kom til at præge alle, der oplevede det, og som har sat sig dybe spor i Danmarks bevidsthed. Der gik fem år, men så kom Befrielsen den 4. og 5. maj 1945.«

Derpå nævnte hun jubilæet for genforeningen.

»Den 10. juli er det 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark (...) I tusindvis strømmede folk til fra hele landet for at opleve kong Christian 10. ride over grænsen på den hvide hest. Måske mange i dag kan føle, at det ligger fjernt, men spørg sønderjyderne: De ved, at dér vendte et blad sig i Danmarks historie.«

Traditionen tro delte hun også ud af sine skarpe iagttagelser af nationens tilstand.

Denne gang handlede det om at blive ramt af ensomhed.

»Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: Ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til,« sagde Dronningen.

Alarmen lyder

Set i forhold til den adskillelse og isolation, som coronakrisen snart ville føre med sig, havde ordene et profetisk skær. Men sandheden var naturligvis, at ingen på det tidspunkt var klar over, at dagligdagen i løbet af kort tid ville forandre sig så voldsomt.

De første alarmsignaler kom fra Kina. Herfra blev der rapporteret om en ny smittefarlig virus. Senere dukkede chokerende billeder op fra millionbyen, Wuhan, hvor militær lukkede byen og brutalt spærrede folk inde.
Fremtrædende eksperter udtalte beroligende, at virussen næppe ville brede sig til Europa. Kort efter var virussen i Europa og spredte sig med en hastighed, som chokerede sundhedsmyndighederne.
Især i Frankrig og Italien bredte sygdommen sig i et uhyggeligt tempo.

11. marts skrev statsminister Mette Frederiksen historie med sit pressemøde.
»Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand,« lød beskeden fra regeringschefen.

Alt blev aflyst

Da Danmark blev lukket ned, fulgte Dronningen og hoffet hurtigt trop.
Uden at tøve besluttede Dronningen at hælde måneders planlægning af sin kommende 80-års fødselsdag ned ad brættet. Alle arrangementer blev aflyst, og i en pressemeddelelse udtalte hun:

»Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor.«

Stort set samtidig blev det oplyst, at Kronprinsparret ville vende hjem fra Schweiz, hvor deres børn var i gang med et 12-ugers ophold på en eksklusiv international skole. Prins Joachim og hans familie ville ligeledes vende hjem fra Paris, hvor han studerede på en af Frankrigs mest anerkendte militære lederuddannelser.

Dronningens appel

Dernæst involverede Dronningen sig i kampen mod corona.

17. marts blev det meddelt, at majestæten ville tale til nationen samme aften. Som flere historikere snart bemærkede, skulle man tilbage til Anden Verdenskrig for at finde en lignende situation, hvor regenten – i dette tilfælde Christian 10. – talte direkte til befolkningen uden om nytårstalen.
At noget særligt var på spil, viste de astronomiske seertal. Mere end tre millioner fulgte med, da Dronningen tog ordet og opfordrede alle til at følge rådene fra sundhedsmyndighederne:

»Hvad vi gør, og hvordan vi handler i disse dage, kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig i de nærmeste uger. Det er derfor, at jeg sidder her i aften. Jeg har en appel til alle: Coronavirus er en farlig gæst. Den spreder sig som ringe i vandet, og det går stærkt (...) Det er den kæde, vi skal bryde, og som vi kan bryde,« sagde Dronningen.

Undervejs kom hun med en opsang til dem, som ikke havde forstået alvoren.
»Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt.«

I Statsministeriet og hos myndighederne var man taknemmelig over, at regenten på denne måde havde givet sit bidrag til at samle danskerne i kampen mod coronaen. I toppen af kriseberedskabet var man klar over, at hun med sine enkle ord havde talt direkte til befolkningen på en måde, som ville være umulig for en politiker eller myndighedsperson.

Kun et ønske

Forud for 80 års fødselsdagen 16. april udsendte hoffet en ny besked fra Dronningen, som havde ét særligt ønske:

»Dronningen modtager hvert år på sin fødselsdag blomster fra nær og fjern. I år opfordrer Dronningen til, at man i stedet sender en buket til en af de mange ældre medborgere, der har det særligt svært i denne tid,« lød det.

På dagen fulgte tusinder regentens opfordring. Ældre fik tilsendt blomster og hilsener på Dronningens fødselsdag, som trods aflysningen af alle arrangementer blev en speciel dag.

Ganske vist var der ingen karetture, gallamiddage, festforestillinger eller vinken fra balkonen – men overalt i landet stillede børn, unge, ældre og hele familier sig op for at synge for Dronningen. På tv-skærmen flettede billederne sig ind i hinanden og skabte et magisk rum, hvor alle kom i stue med Dronningen, som fulgte det hele fra sofaen på Fredensborg Slot.

Midt i coronakrisen blev der uventet etableret den følelse af sammenhold og identitet, som det netop er en af monarkiets fornemste opgaver at skabe.

På dagen kunne tv-seerne også konstatere, at Dronningen er omgærdet af varme og respekt fra de øvrige europæiske kongehuse. På skærmen indløb stribevis af videohilsener fra kongelige familier over det meste af Europa.

I sin tv-tale takkede Dronningen varmt for festen – og så rakte hun ud mod de mennesker, som i særlig grad var blevet ramt under coronakrisen, og hun sendte især tanker til de enlige og ældre, som havde været tvunget til at være alene.

Endelig brugte hun talen til at puste optimisme ind i folk: Genåbningen ventede!

Mindelunden

4. maj så danskerne atter Dronningen, da hun mødte op i Mindelunden for at ære de faldne danske modstandsfolk 75 år efter befrielsen. En tydelig bevæget regent stod længe foran monumentet, mens hornsignalet »The Last Post« lød over pladsen.

Også dette øjeblik gjorde indtryk.

Og måske fik øjeblikket ekstra tyngde og fylde, fordi Dronningen hører til generationen, som blev født under krigen og husker befrielsen.

I et interview i Berlingske havde hun kort forinden fortalt, hvordan bevidstheden om at være vokset op under Anden Verdenskrig for altid har påvirket hende: Hun husker stadig lydene fra den jublende folkemængde, der stimlede sammen ved Amalienborg og vækkede hende ved befrielsen. Og siden har det været en del af hendes dna, at man skal være årvågen over for trusler og være klar til at stå vagt om sine værdier.

I interviewet fastslog hun også, at hun ikke ville trække sig fra sin livsgerning, men at hun vil fortsætte så længe, hun er til, og så længe hun kan repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil.

»Opgaven har man for livet,« sagde hun.

50 år på tronen

Snart vil Dronningen atter tale til os.

Med nytårstalen tager hun afsked med et år, som de færreste vil glemme. Ud over at følge kampen mod coronaen på klos hold blev Dronningen og kongefamilien rystet, da prins Joachim uden varsel blev ramt af en blodprop i hjernen.

Som mange andre ser Dronningen formentlig frem til at tage hul på et nyt år, hvor vaccinen for alvor vil vriste nationen fri af coronakrisens jerngreb. Samtidig peger 2021 frem mod 2022, hvor Dronningen vil have siddet på tronen i 50 år.

Netop dette halve århundrede forlener Dronningen med en pondus og autoritet, som i årets løb har gjort det muligt for hende at være til stede hos alle – selv om hun reelt har været tvunget til at holde afstand.

Når tv-billederne fra Mindelunden i maj gjorde indtryk, var det måske ikke alene på grund af erindringen om krigen og tilstedeværelsen af coronakrisen. Måske skyldtes det også, at monarken stod ved siden af en ung statsminister, som er født, vokset op og avanceret til de højeste politiske poster i den tid, hvor Dronningen har stået i spidsen for Danmark.