Æder revolutionen også dit job?

På årsmødet i World Economic Forum har fagforbund og ngo’ere advaret om, at den fjerde industrielle revolution vil skabe flere arbejdsløse og øge uligheden.

Robotterne kommer og tager vores job. I hvert fald de mindre specialiserede af slagsen. Det er bunden af jobpyramiden, der er mest udfordret af den fjerde industrielle revolution. Fold sammen
Læs mere
Foto: RUBEN SPRICH

Lad os indlede med det rosenrøde scenarie. Her bliver Danmark en af frontløberne i den fjerde industrielle revolution og udnytter de nye teknologiske muligheder til at udvikle og fastholde job i Danmark. Virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige og skaber øget værdi. Uddannelserne får et løft. Fag, der fører til job, styrkes. Vi bliver stærkere i de tekniske discipliner. Via omskoling, opkvalificering og efteruddannelse rustes faglærte til at mestre arbejdet i en virkelighed præget af digitalisering og automatisering i hidtil uset omfang.

Det er præcis nogle af de pejlemærker, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) satte op, da han i forbindelse med årsmødet i World Economic Forum annoncerede sin vækstplan – »Danmark i Vækst« – her i Berlingske.

Men som ministeren påpegede, rummer den nye udvikling også risici. Og her kommer vi ind på det knap så rosenrøde, for ikke at sige dystre, scenarie, som mange kritikere frygter vil blive en realitet.

Ved ugens start offentliggjorde World Economic Forum selv rapporten – »Future of Jobs« – som skitserede de ændringer, som vil slå igennem i brancher lige fra detailhandel over finans og forsikring, cleantech, føde­vareindustri, transport & logistik til informationsteknologi og sundhed.

De nye digitale teknologier vil ikke alene automatisere mange job, men også føre til, at job bliver brudt ned i opgaver, som kan blive løst, hvor kompetencerne findes og til den bedste pris for virksom­hederne. Hvilket vil føre til færre fast­ansatte, hvad enten de er ansat som specialister eller har varetaget manuelle servicejob.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten advarede Industriall Global Union – som repræsenterer 50 millioner arbejdere – om, at den nye revolution vil få dybtgående sociale konsekvenser.

Ud over den øgede brug af vikar­arbejde, pegede organisationen på negative konsekvenser som arbejdsløshed, lønpres og under­minering af arbejdstageres rettigheder. Ja, i yderste konsekvens vil udviklingen kunne føre til voldsom social uro og farlige konflikter, fordi så mange mennesker mister deres job og risikerer at miste fodfæste på arbejdsmarkedet.

Organisationen appellerede derfor til, at det globale erhvervsliv skal være med til at sikre en socialt ansvarlig transformation. »Det er klart, at arbejdstagerne skal have nye færdigheder til at mestre den teknologiske udvikling, ellers risikerer de at blive ladt i stikken,« fastslog organisationen.

En lignende besked blev udsendt fra en stribe internationale organisationer som bl.a. Action Aid, Amnesty International, Oxfam, Greenpeace og flere fagforbund. De fokuserede især på, at de teknologiske skift vil kunne øge uligheden i verden.

På Teknologisk Institut, som har været World Economic Forums danske samarbejdspartner på »Future of Jobs«, var både det lyserøde og det dystre scenarie repræsenteret­.

I en pressemeddelelse fastslog innovations­chef Hanne Shapiro, at mange virksomheder er i fuld gang med at omstille sig og får løst opgaver på nye og fleksible måder. Nye digitale servicetjenester som f.eks. Experfy, Clarity, TaskRabbit og Upwork servicerer i dag virksomhederne, og det kan give en række fordele for virksomhederne­.

Men skærer de omvendt helt ind til benet og fjerner for mange faste medarbejdere, risikerer de at tabe den fleksibilitet, som er afgørende for innovation, for den er indlejret i medarbejdernes erfaringer og viden. Derudover kan medarbejdere blive mindre loyale over for deres virksomhed.

Hanne Shapiro fremhævede samtidig i pressemeddelelsen, at mange medarbejderes kompetencer vil blive forældet, og at mange vil få brug for at erhverve sig ny kunnen, hvad enten de er ufaglærte, faglærte eller akademikere. Derfor får uddannelse og videreuddannelse vital betydning fremover.

I den forbindelse er det ifølge Hanne Shapiro bekymrende, at efter- og videreuddannelsessystemet er under pres, ligesom det virker kontra­produktivt, når virksomheder skærer i adgangen til efter- og videreuddannelse.

Ifølge Hanne Shapiro handler WEF-rapporten derfor groft sagt om, hvorvidt den digitale revolution skal handle om, at »sidste mand lukker og slukker« – eller om de digitale muligheder skal udnyttes til at skabe nye og bedre job.

Dén pointe er ikke spildt på erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) eller på de danske topledere, som har deltaget i WEF-årsmødet, men de ved også, at udfordringen er kompleks.

Her og nu ved ingen, om det vil lykkes at skabe rammer for, at danske virksomheder – herunder de mange mindre og mellemstore firmaer – vil kunne få lettere ved at investere i ny teknologi, som kan gøre dem mere konkurrencekraftige. Vi ved heller ikke, om det vil lykkes at få udbredt de rigtige kompetencer i stor skala.

Men det står tindrende klart, at det vil være et klogt træk af de folkevalgte på Borgen, hvis de fik industri- og erhvervspolitik løftet højere op på dagsordenen og fik den til at hænge tættere sammen med uddannelses­politikken. I sin essens handler det om at sikre fremtidens vækst, velstand – og job.