5 ting vi lærte fra Davos

Topmødet i World Economic Forum blotlagde en række store temaer, som vil præge den globale dagsorden fremover. Berlingskes Thomas Larsen trækker de vigtigste konklusioner frem.

1: Globalisering skal være for alle – ellers fortsætter vælgernes oprør

Da grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, i tirsdags åbnede topmødet i Davos, håbede han, at deltagerne ville finde sammen om en ny form for globalisering, som får flere mennesker med.

Klaus Schwab har – sammen med mange andre – fulgt, hvordan millioner af vælgere i USA og Europa er begyndt at vende ryggen til en globalisering, som nok skaber velstand, men som også flytter jobs rundt på kloden i højt tempo, spreder ny teknologi med lynets hastighed og har ført til åbne grænser og indvandring. Det har skabt utryghed. Og hos mange er der også vrede over, at velstanden er så ulige fordelt.

Når dette bliver kombineret med frygten for ny teknologi, har man en del af forklaringen på det vælgeroprør, som har fundet sted i USA og Europa.

Klaus Schwab fik – selvfølgelig – ikke sin drøm opfyldt om at få skabt en ny form for globalisering. Men på mødet blev det dog klart, at alvoren er sunket ind hos både politiske ledere og erhvervslivets ledere.

I løbet af ugen har danske topfolk som Jim Hagemann Snabe fra A.P. Møller - Mærsk og Lars Rebien fra Novo Nordisk Fonden understreget, at det skal tages alvorligt, når så mange mennesker føler sig klemt i udviklingen.

På topmødet var konklusionen, at det bedste modtræk vil være en massiv satsning på uddannelse, så flest muligt får de kompetencer, de skal bruge.

Den gode nyhed er, at teknologi ikke kun forandrer og destruerer job. Ny teknologi kommer formentlig til at skabe endnu flere job, end der forsvinder, siger eksperterne.

Den dårlige nyhed er, at folk kun får de job, hvis de har kvalifikationerne, og derfor er uddannelse og efteruddannelse den eneste sikre vej ind i den digitale tidsalder.

På det punkt blev Danmark fremhævet. For vi har tradition for efteruddannelse i stor stil, og det er ret unikt på verdensplan. Derfor har vi også muligheden for at klare den digitale omstilling bedre end mange andre nationer. Men det kræver, at vi hele tiden sikrer, at vi kan uddanne mange nok – og godt nok.

 

2: Politiske spændinger skaber usikkerhed om økonomien

Efter hjemkomsten fra Davos vil de fleste deltagere have blikket stift rettet mod to ting: De vil nøje følge udviklingen i handelskonflikten mellem USA og Kina. Og de vil følge dramaet om Brexit.

Pointen er, at det i høj grad er politiske spændinger, som truer den globale økonomi.

Af samme grund bliver det afgørende, om det vil lykkes for amerikanerne og kineserne at finde en løsning på striden – eller om handelskrigen tværtimod vil vokse.

Via en satellitforbindelse talte den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, til deltagerne i Davos. Og i den tale blev der ikke lagt op til hurtig forsoning. Tværtimod omtalte han den kinesiske statskapitalisme som en trussel, og han sagde, at kineserne opstiller unfair betingelser, når udenlandske virksomheder skal ind i Kina. Kritikken blev pure afvist af den kinesiske delegation i Davos.

Mens verden holder vejret og håber, at styrkeprøven mellem supermagterne ikke eskalerer, er det nye, at Donald Trump får forsigtig støtte. Mange erhvervsledere fra vestlige selskaber frygter ganske vist konsekvenserne af handelskonflikten, men både til citat – og især uden for citat – gør de det klart, at Kina alt for længe har fået lov til at fastsætte spillereglerne.

 

3: Kina – ven, konkurrent eller fjende?

WEF-topmødet blev i det hele taget rammen om et skifte i synet på Kina. I en lang årrække har det været fast praksis på møderne, at Kina er blevet hyldet for sine imponerende økonomiske fremskridt.

Erhvervsledere fra Vesten har set Kina som stedet, hvor de først kunne få produceret deres varer effektivt og billigt, og dernæst har de set Kina som stedet, hvor de har kunnet sælge varer til en eksplosivt voksende middelklasse med hundreder af millioner købedygtige forbrugere.

Undervejs har der været en udbredt tro på, at når Kina åbnede sig for omverdenen og blev en integreret del af den globale økonomi, ville det føre til politiske reformer. Sådan er det ikke gået.

Denne erkendelse blev måske bedst indrammet af det internationale magasin The Economist, som i marts sidste år lavede en forside med overskriften: »How the West got China wrong«​.

I dag må alle erkende, at Kina fastholder sin samfundsmodel. Det betyder bl.a., at der bliver slået hårdt ned på enhver udfordring af det kommunistiske system, og samtidig fortsætter den »statskapitalisme«, som betyder, at den kinesiske stat er dybt involveret i landets virksomheder. Det fører i næste omgang til, at vestlige selskaber på nogle felter er oppe imod den kinesiske stat – og derfor taber de selvsagt.

Det har også skabt bekymring, at kineserne i modstrid med alle regler har bygget militærbaser på øer i det sydkinesiske hav. Og oven i det er der stigende frygt for, at Kinas enorme investeringer i Afrika og satsningen på det gigantiske infrastrukturprogram, »The Belt and Road Initiative«​ – som vil forbinde Riget i Midten med Afrika og Europa – rummer en sikkerhedspolitisk dimension for Kina. Endelig står det klart, at Kina satser voldsomt på at blive teknologisk verdensleder – bl.a. inden for udvikling af kunstig intelligens.

På sessionerne i Davos troede eksperterne ikke, at der er risiko for direkte konfrontationer mellem USA og Kina. Men de pegede på, at verden er på vej ind i en fase, hvor rivaliseringen mellem USA og Kina vil blive tydelig. I det perspektiv er den aktuelle handelskonflikt kun en begyndelse på en periode, hvor det vil skabe spændinger, at den økonomiske og politiske magt forskyder sig til Kina og Asien.

I den forbindelse appellerede bl.a. den fremtrædende ekspert professor Kishore Mahbubani til, at Donald Trump i højere grad støtter internationale institutioner i stedet for at angribe dem. Efter ekspertens mening vil det være i USAs langsigtede interesse, at robuste internationale institutioner og fælles spilleregler kan være med til at inddæmme Kina, når landet vokser sig endnu stærkere.

 

4: Grøn er det nye sort

Da den britiske prins William på førstedagen af topmødet interviewede den verdenskendte TV-vært, sir David Attenborough fra BBC, blev det symbolsk for, hvordan miljø og klima er rykket ind på hovedscenen.

På skærmen bag de to blev der vist smukke billeder af den natur, som menneskeheden har sat under pres, og i løbet af ugen blev der advaret om, at der skal udvikles flere grønne, bæredygtige og energieffektive løsninger. I modsat fald vil konsekvenserne blive alvorlige: Flere områder vil blive umulige at leve i, og det vil få klimaflygtninge til at sætte sig i bevægelse. Mangel på vand vil udløse flere konflikter. Og der vil komme flere ekstreme vejrfænomener, som vil resultere i tørke og oversvømmelser rundt om på kloden.

I ugens løb forsøgte den tidligere amerikanske vicepræsident og nuværende miljøforkæmper Al Gore også at skabe opmærksomhed om den forurening, der truer verdenshavene.

Vender vi blikket mod de topledere fra dansk erhvervsliv, som har været til stede i Davos, står mange af dem i spidsen for virksomheder, der rent faktisk skaber de grønne og bæredygtige løsninger, som verden efterspørger. Hvad enten vi taler om vindmøller fra Vestas eller energieffektive løsninger fra Danfoss.

Onsdag fik Davos også besøg af kronprinsesse Mary, der var med til at lancere en række mål, der skal føre den globale mode- og tøjindustri ind på en mere bæredygtig kurs. Det er også påkrævet, for industrien er kendt som en af verdens store miljøsyndere. Samlet set blev det klart, at miljø og klima står højt på den globale politiske dagsorden – og at beskyttelsen af miljøet mere end nogensinde er blevet »big business«.

 

5: Teknologi er både en mulighed og en forbandelse

Ny teknologi var ugen igennem et afgørende tema, og igen blev topmødet rammen om et markant skifte: Indtil for nylig blev ny teknologi omfatter med begejstring, og lederne fra tech-selskaberne blev feteret som helte.

Sådan er det ikke nu. Alle er ganske vist enige om, at teknologi skaber masser af muligheder og er forudsætningen for vækst, men der er kommet mere fokus på skyggesiderne og udfordringerne ved ny teknologi.

Ironisk nok kunne tech-giganter som Facebook og Google ånde lettet op. For selv om de har været genstand for hård beskydning på det seneste, kom de ikke for alvor i skudlinjen i Davos.

I stedet pegede eksperter på behovet for at beskytte virksomheder og borgere mod de digitale kriminelle, som hidtil har haft for let spil i cyberspace. Skal der dæmmes op for den form for kriminalitet, vil det kræve tæt internationalt samarbejde og større investeringer i cybersikkerhed, lød det.

Helt centralt i debatterne stod kravet om regulering. Men det står klart, at det bliver svært. Når det gælder reguleringen af tech-giganterne – og beskyttelsen af brugernes data – er der ikke udsigt til, at USA, Europa og Kina kan finde sammen om fælles spilleregler.

På samme måde er der heller ikke udsigt til spilleregler, der kan stoppe de cyberangreb og den form for spionage, som nationer – læs: Rusland, Kina og Nordkorea – udfører i cyberspace.

Flere eksperter appellerede til, at det også er vigtigt at få fastsat regler for brugen af kunstig intelligens. Det bliver imidlertid også vanskeligt, selv om nogle af de værste perspektiver giver mindelser om George Orwells roman, »1984«, om et diktatur, der kan følge sine borgere overalt.

I et benhårdt indlæg advarede milliardæren, George Soros, om, at Kina vil bruge kunstig intelligens til at overvåge sine borgere, og han forudså, at den kinesiske præsident Xi Jinping vil »få total kontrol over befolkningen« via den digitale overvågning.

Indtrykket, der står tilbage er, at teknologien buldrer afsted foran politikere, lovgivere og myndigheder, der ikke kan nå at følge med.