100 år med de Konservative – men er partiet døende?

Fødselaren er historisk lille og har slet ikke tag i vælgerne som tidligere. Men betyder det, at K er en saga blot? Nej, men partiet må lære af udnytte profileringssager, hvis de skal nå at fejre endnu en rund fødselsdag.

Ved folketingsvalget sidste sommer fik partiet med Søren Pape Poulsen i spidsen 3,4 procent af stemmerne og seks mandater i Folketinget. I en gallupmåling for Berlingske i sidste weekend stod de Konservative til 3,1 procent. Altså blot et procentpoint over spærregrænsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Konservative Folkeparti fylder 100 år, og partiet fejrer det runde jubilæum den 22. februar med stor reception, bogudgivelse og anden festivitas.

Men nogle vil utvivlsomt stille sig det spørgsmål, hvor meget der egentlig er at fejre og varme sig ved ud over gamle dage og partiets helt store glansperiode – tiden med Poul Schlüter som statsminister fra 1982 til 1993.

For i dag er partiet historisk lille og har slet ikke tag i vælgerne som tidligere. Ved folketingsvalget sidste sommer fik partiet med Søren Pape Poulsen i spidsen 3,4 procent af stemmerne og seks mandater i Folketinget. I en gallupmåling for Berlingske i sidste weekend stod de Konservative til 3,1 procent. Altså blot et procentpoint over spærregrænsen.

Jamen, er konservatismen da døende? Altså, hvis man ser mod Storbritannien, er svaret et rungende nej. Her formåede premierminister David Cameron at trække et rent konservativt flertal hjem ved parlamentsvalget sidste år.

Men er konservatismen og Det Konservative Folkeparti herhjemme døende? Nej, dette vil trods den øjeblikkelige svage opbakning være al for bombastisk at hævde. Men Søren Pape Poulsen står med en stor opgave i at rejse partiet og at genskabe sine parti­fællers tro på, at han sammen med sit lille hold på Christiansborg kan skabe ny gejst og fremgang efter folketingsvalgets ydmygende nederlag i sommer. Dette er ikke umuligt, men partiet skal genrejses fra bunden, og som han selv siger i et interview med Berlingske her i weekenden, så er han helt klar over, at han ikke er »en eller anden frelser, der er kommet rejsende til«.

Dette er meget præcist, for så let er det ikke i politik, og det fik han selv som uprøvet folketingspolitiker at mærke, da han blev kørt ind som ny formand direkte fra borgmester­posten i Viborg for halvandet år siden. Her blev han tryktestet på substans og viden, og ofte gik det galt.

En politisk slingrekurs op mod valget i sommer gjorde det ikke bedre, og i sidste weekend gik partiets nye folketingskandidat, Nikolaj Bøgh fra højborgen på Frederiksberg, hvor de Konservative har haft borgmesterposten i 100 år, ud med en kras og uvelkommen kritik for folketingsgruppen. Ifølge Nikolaj Bøgh har partiet mistet noget af sin sjæl – »noget intellektuel båndbredde« – og klandrede sin parti­fæller, at partiet i al for høj grad har udviklet sig til at blive et protestparti, der fokuserer på enkeltsager såsom lav skat frem for bredere budskaber som også at være den sociale garant og samvittighed på den borgerlige fløj i forhold til at tage sig af de svageste, de hjemløse og sindslidende.

Men uagtet diskussioner om linjen for partiet har Pape & Co. rent faktisk fået lagt en strategi for den nye folketingsgruppe, der med tiden kan bære frugt. Presset af den omstændighed, at det vil være uoverkommeligt for en gruppe på kun seks på Christiansborg at tage sig af alt, fokuserer Pape og ledelsen i dag i stedet på færre temaer: politi, forsvar, skat, erhverv, skole og miljø, som traditionelt har været kerneområder for de Konservative, og som på ny kan skærpe den konservative identitet og profil.

Som i denne uge, hvor en af partiets yngre og store håb i folketings­gruppen, 38-årige Rasmus Jarlov, var en stærk bannerfører og drivende kraft i kritikken af fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i den såkaldte kvælstofsag. De Konservative føler sig misledt af regeringens beregninger bag den såkaldte landbrugspakke og forlanger nu flere grønne elementer i pakken. En solid profilering på en af partiets traditionelle mærkesager – miljøet – som sagtens kan give point hos vælgerne.

Sådan nogle profileringssager har partiet brug for mange flere af, for dette kan være vejen frem til om ikke fordums styrke så i hvert fald en større popularitet end i dag. Netop som partiledelsen selv har håb om og krydser fingre for, så konservatismen på ny kan komme til at tiltrække vælgere – skridt for skridt – og så 100-års-dagen på mandag i hvert fald ikke bliver den sidste runde fødselsdag.