Alle tiders strenge

Den gamle stryger ved navn cello er rigtig kommet til ære og værdighed: Herhjemme står purunge Andreas Brantelid for en karriere på de største scener. For nylig gav koreaneren Han-Na Hang en af forårets mest medrivende torsdagskoncerter – farven orange har ikke været den samme siden... Og sidste uge var hollandske Pieter Wispelwey så i Tivoli med Elgars cellokoncert. Wispelwey hører til tidens mest spændende strengespillere, især fordi han spiller alt fra Bach til Britten og gør det lige indforstået. På sin seneste plade gør han det samme i Dvoráks koncert. Ingen kender musikken bedre, heller ikke på den videnskabelige måde. Alligevel kan der være noget tamt, måske endda lidt støvet over hans lyd. Desuden savner man af og til den gode historie. Hvilket endnu i dag gør f.eks. salige Rostropovich’ indspilninger med Herbert von Karajan til et mere varigt valg. Til gengæld fås tjekkens symfoniske variationer med den sære åbning a la Carl Nielsen ikke mange andre steder.