Aktien i Facebook, der ellers var steget med 23 pct. i år til lukkerekord onsdag, inden offentliggørelsen af tallene, dratter derfor i eftermarkedet med cirka 20 pct.
Og det koster på formuen hos stifter og topchef Mark Zuckerberg. Ifølge Bloomberg News svarer et fald på 20 pct. til, at Zuckerbergs aktiebeholdning mister næsten 17 mia. dollar i værdi.
Samtidig glider Mark Zuckerberg fra en tredjeplads til en sjetteplads i Bloombergs milliardær-indeks, der føres an af Amazons Jeff Bezos og Microsofts Bill Gates.
/ritzau/FINANS