Yderligere konsolidering i medicinal på vej - Sydbank

Læs mere
Fold sammen
Kæmpehandlen, hvor den amerikanske medicinalgiant Pfizer køber konkurrenten Wyeth, er et varsel om, at der kan være yderligere sammenlægninger på vej inden for medicinalbranchen, vurderer Sydbanks analytiker Rune Majlund Dahl over for RB-Børsen.

- Når nogle af de store går sammen, vil nogle af de andre også ønske at blive større for at bevare konkurrenceevnen, og de vil se sig om efter konsolideringsmuligheder, siger Rune Majlund Dahl.

Han vurderer, at de to største danske medicinalselskaber ikke er oplagte opkøbskandidater. Til gengæld er både Genmab og Neurosearch på jagt efter en partner, og det er derfor muligt, at de vil blive opkøbt.

Umiddelbart vil handlen ikke få den store betydning for hverken Novo Nordisk eller Lundbeck, selvom Wyeth er konkurrent til Lundbeck på det antidepressive område.

- Om det er Pfizer og Wyeth sammen, eller Wyeth alene, ændrer ikke så meget, vurderer han.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )