Vestas under pres efter rapport

Vestas er i fokus, i det American Wind Energy Association sent tirsdag har offentliggjort en rapport for installeret vindmøllekapacitet på det amerikanske marked i andet kvartal.

Læs mere
Fold sammen
Godt nok er Vestas fortsat verdens største vindmølleproducent, men rapporten viser samtidig, at Vestas i andet kvartal kun var den fjerdestørste leverandør på det amerikanske marked som ellers udnævnes som værende det vigtigste marked for Vestas. Aktierne i Vestas er åbnet 3,8 pct. lavere i kurs 356.

På baggrund af rapportens oplysninger om leverancer i perioden fra 1. marts til 30. juni har Bloomberg News regnet sig frem til, at spanske Gamesa var periodens suverænt største leverandør med 408 MW, mens japanske Mitsubishi stod for 271,2 MW. GE Wind, som også truer Vestas markant på det europæiske marked, leverede 190,5 MW og først herefter kommer Vestas, som stod for 137,2 MW.

Sammenlagt blev der installeret ny vindenergikapacitet på 1210 MW i andet kvartal på det amerikanske marked, hvilket er markant mindre end i første kvartal. Sammenlagt lander de møller, der er installeret i de første seks måneder af 2009 på lidt over 4000 MW, hvilket er klart bedre end de 2900 MW, som blev installeret i samme periode af 2008.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )