Vestas-spekulanter kan tabe stort trecifret millionbeløb

Det er farligt at spekulere i et kurstab på en børsnoteret virksomhed. Specielt når virksomheden hedder Vestas og syvdobler sin værdi. Børsspekulant kan på knap to år have tabt 376 millioner kroner på at spekulere i vindmøllerproducenten.

Det er farligt at spekulere i et kurstab på en børsnoteret virksomhed. Specielt når virksomheden hedder Vestas og syvdobler sin værdi. Børsspekulant kan på knap to år have tabt 376 millioner kroner på at spekulere i vindmøllerproducenten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2012 var et rædselsår for Vestas. To nedjusteringer fulgte i hælene på hinanden ved årsskiftet og kort tid efter blev den mangeårige bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen presset ud. Finansdirektør Henrik Nørremark blev gået i februar blot for at stævne Vestas i oktober. Aktiekursen led under et økonomisk ragnarok i vindsektoren og den store uro i toppen af Vestas.

Og da man i november fra myndighedernes side pålagde alle, der spekulerede imod en aktie i Europa, om at offentliggøre deres positioner, havde de udenlandske spekulanter bidt sig godt fast i vindmølleklenodiet fra Aarhus.

Fem institutionelle investorer havde shortet Vestas for over en halv milliard kroner og forsøgte altså at tjene penge på yderligere kursfald. På det tidspunkt var værdien af Vestas blot 6,5 milliarder kroner.

Aktiekursen har dog stort set været opadgående siden og med den enorme kursstigning i Vestas, faldt undergangsspekulanterne lige så stille fra.

Men ét selskab holdt ved: Alden Global Distressed Opportunities Master Fund har stadig de 0,9 procent, som de også havde i november 2012, og det står til at koste spekulanten helt op mod 376 mio. kroner, hvis de realiserede positionen i dag. Tager man short-positionens oprindelige størrelse på 58 mio. kr. i betragtning, må det siges at være en overordentlig dårlig investering.

»Jeg kan godt forstå, hvorfor short-sælgere var interesserede i Vestas. Jeg har været analytiker i 12 år, og jeg kan ikke huske, at jeg har set en aktie, hvor stemningen var så dårlig. Men fra november 2012 og frem har det været rædsomt for dem af have den position – og det er svært for mig at se, hvorfor de stadig har den« siger senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen.

Stort europæisk marked

Short-sælgere er ikke en ny opfindelse i markedet. Kort fortalt går manøvren ud på, at en investor låner en mængde aktier, som vedkommende så sælger. Når engang aktierne skal leveres tilbage, skal han ud at købe dem på markedet igen, og hvis prisen på aktien i mellemtiden er faldet, har investoren tjent forskellen mellem sin salgspris og sin købspris. Manøvren bruges mange steder til at afdække sig mod risikoer i markedet, men kan lige så simpelt bruges til at spekulere i et kursfald.

Det er et ret simpelt træk, men også et træk, der ikke altid har været lige populært. Under finanskrisen var det i Danmark forbudt at short-sælge finansielle aktier for at undgå »kortsigtet spekulation i kursfald, der kan have en selvforstærkende virkning«, som det fremgik af forarbejdet til lovgivningen i sin tid.

Siden har en forordning fra EU erstattet det danske forbud mod shortselling af aktier, men samme forbehold pålagde også investorerne at offentliggøre deres positioner.

Der er mørketal på området, men analysehuset Novus vurderer på baggrund af indberetninger til forskellige lande, at short-markedet i Europa i øjeblikket er på svimlende 29,1 milliarder dollar, hvilket er lidt under en tiendedel af Danmark samlede BNP.

Lovbrud eller milliontab

At Alden Global Capitals position i Vestas de seneste to år har kostet spekulanten penge, er der ingen tvivl om. De kan have haft den korte position fra 2008, hvor Vestas-aktiens niveau stadig var højere end i dag og dermed tjente penge, men fra november 2012 til i dag kan tabet løbe op i de føromtalte 376 mio. kroner.

Short-sælgere i hele Europa har selv ansvaret for at indberette deres positioner, hvilket de som hovedregel er ganske nidkære om at overholde.

Det er dog sket, at en investor har undladt at indberette en ændring i sin short-position, og derfor kan Alden Global Capitals tab også godt være mindre end de 376 millioner kroner, hvis de stik imod dansk såvel som europæisk lovgivning har undladt at indberette ændringer i deres position.

Det kan også være tilfældet, at short-positionen i Vestas er skruet sammen gennem diverse derivater og indeks, der kan have begrænset eller forstærket tabet yderligere.

Det er kun Alden Global Capital, der kan fortælle om det, men selskabet er ikke vendt tilbage på Berlingske Business’ henvendelser, og fra Vestas lyder det, at man ikke har andre oplysninger end dem, som Finanstilsynet giver.

Undren hos analytikere

Fra analytikersiden undrer man sig over, hvad Alden Global Capital stadig laver med short-positionen i Vestas.

»Går man short i en aktie, kræver det, at man kan se noget i fremtiden, der rigtig vil gøre ondt på selskabet. Man gør det ikke, fordi man synes, det er for dyrt prissat,« siger Michael Friis-Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Bank, der bakkes op af Jacob Pedersen fra Sydbank.

»Det er sjovt, fordi investoren ligner en, der spekulerer i selskaber på randen af konkurs. Og når man gør det, undrer det mig, at de ikke har trukket sig ud af det endnu.«

Der kan være 117 forskellige grund til, at Alden Global Capital stadig har sin short-position. Der kan for eksempel være indbygget forskellige aftaler, da de lånte aktierne. Michael Friis-Jørgensen har dog et mere jordnært forslag:

»I Vestas er det bare blevet ved med at blive bedre, end man forventede. Omkostningsbesparelserne har altid overrasket positivt. Hvis de har syntes, at markedet altid har ligget foran den reelle værdi af Vestas, kan jeg godt forstå det,« siger han.