Vestas har undergået paradigmeskift - topchef

 

Den danske vindmøllekoncern Vestas har undergået en markant forandring de sidste to år. Romantikken om vindmøller er væk og kunderne er blevet store koncerner i stedet for tyske tandlæger.

 

Koncernchef Ditlev Engel påpegede i et indlæg på VL Døgnet 2007, at Randers-koncernen har taget et opgør med det romantiske skær der hviler over vindmøller.

 

- Da jeg trådte ind på Vestas i maj 2005 kunne jeg kun læse om Vestas som en midtjysk kæmpe i krise. Omverdenen var ikke glade for os, men de miljøbevidste var glade for os. Vi har taget et mentalt opgør med romantikken for at finde ud af hvad vi vil. Vind kan ikke stå alene, da vi har et problem når vinden ikke blæser, og derfor har vi lavet visionen Wind, Oil & Gas, og den er var et opgør med romantikken om vindmøller, lød det fra Ditlev Engel.

 

Vestas tæller i dag en række af de helt store koncerner blandt sine konkurrenter og kunder. Vestas er verdens største vindmølleproducent, mens amerikanske General Electric er på andenpladsen.

 

-Man kan se dem i spejlene i alle svingene, og misser man et gearskift overhaler de os. Det er motiverende for os at have en så stor spiller liggende i baggrunden. Samtidig er der sket et markant skift i vores kunder som nu tæller blandt andet Shell og BP. Det er et paradigmeskift, konstaterede Ditlev Engel.

 

- Vi bevarer kun vores førsteplads ved at være teknologiførende, og det er derfor vi investerer så massivt i forskning og uddannelse, tilføjede Vestas-topchefen.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )