Vejviser til markedet for obligationer

Renten falder med stor hast, og det gør det langt vanskeligere at spare op til fremtiden på sikker vis. Læs her, hvad man i bedste fald kan opnå af afkast, hvis man sætter penge i sikre obligationer eller på bankernes højrentekonti.

Obligationer er ikke supersexede, men det er en tryg og stabil investering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man ikke har nerver til at spille med på aktiemarkedet, hvor kurserne for tiden drøner ned, og usikkerheden er større end nok nogensinde før, er et godt alternativ sikre og trygge obligationer med kort løbetid.

De giver godt nok ikke noget kæmpe afkast, men til gengæld er man sikker på, at man ikke får tab og mister en større formue. Afkastet på de fleste korte obligationer med ét til to års løbetid er dog så lavt efter skat, at det kun lige med nød og næppe kan holde trit med den aktuelle inflation. Så sætter man penge i korte obligationer bliver man ikke rig. Men vigtigt for mange lige nu, hvor både aktie- og boligformuer skrumpes med ekspresfart, er så, at man heller ikke blankes af og sidder tilbage med store tab med alle de ærgrelser og søvnløse nætter, det let giver.

De mest forsigtige, der sparer op for frie midler, kan med fordel lige nu gå efter realkredittens to procentobligationer med løbetid til 2010 eller 2011. De giver tæt ved 1,5 procent i afkast efter skat, hvis man vel at mærke betaler topskat og har positiv kapitalindkomst, altså flere renteindtægter end -udgifter. Det er mindre end inflationen, som sidste måned var på 1,8 procent, så rent faktisk udhules købekraften af ens sparepenge med 0,3 procent om året. Men det kan være billigt sluppet lige nu, hvor danske aktier eksempelvis i snit er faldet med ti procent alene siden årets start, efter de også i 2008 raslede ned på dramatisk vis.

»Skal man have et afkast efter skat, som slår inflationen, skal man ud i obligationer med lidt længere løbetid,« siger Carsten Hyldal, der rådgiver kunder om obligationer hos Jyske Bank.

Ulempen ved obligationer med længere løbetid er så, at de kan falde stort i kurs, hvis renten begynder at stige. Obligationen vil dog altid udløbe i kurs 100, så man kan undgå kurstab helt, ved at beholde dem frem til udløb.

Omvendt kan man være heldig og få en pæn kursgevinst, hvis renten falder yderligere. Kursgevinster fra obligationer er tilmed skattefrie, hvis man investerer i de såkaldte blåstemplede papirer.

Fra og med næste år, når den nye skattereform træder i kraft, bliver det mere fordelagtigt at spare op i obligationer for personer eller ægtepar, der har positiv kapitalindkomst og betaler topskat. Der indføres nemlig et fradrag på 40.000 kroner per person, før man rammes af topskat af renteindtægter. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen kan nøjes med at betale 37 procent, og ikke 59 procent som i dag, af de første 80.000 kroner i renteindtægt.

Det betyder, at et ægtepar kan have to millioner kroner placeret i obligationer, der giver fire procent i årligt afkast, før de rammes af den fremtidige topskat, som bliver 52 procent mod 59 procent i dag.