Vejret er en katastrofe for koldskål, is og kolde øller

Normalt er det landmænd, der brokker sig mest over vejret, men den megen regn får også andre erhvervsgrupper til at lægge ansigtet i alvorlige folder. De enorme mængder regn har nemlig store konsekvenser for danskernes lyst til at indtage for eksempel koldskål, is, grillpølser, vand og øl.

»Juli har været en katastrofe. Vi har solgt 30 procent færre is i forhold til sidste år. Det gør ondt, når juli er den absolut vigtigste måned, der plejer at stå for hele 25 procent af den samlede omsætning.«

Sådan lyder meldingen fra salgskoordinator i Nestlé Premier Is, Thomas Westergaard. Han er ved at være godt træt af det våde vejr.

»Det er trist. Vi fik ellers en rigtig god start på året. Men vi har for længst fået armene ned og har meddelt fabrikken, der producerer vores is, at de godt kan sende produktionen til andre lande med bedre vejr,« siger Thomas Westergaard.

Også Hjem-Is er ved at ’få kolde fødder’. Her er det dårlige vejr dog knap så alvorligt som hos Premier Is, fordi salget foregår ude foran folks hjem og derfor ikke er så impulsorienteret. Men foreløbig har Hjem-Is opretholdt produktionen

»Foreløbig producerer vi efter planen. Men det kan meget vel være, at vi stopper produktionen tidligere, end vi plejer. Der er ingen tvivl om, at vi har nok is på lager til resten af sæsonen. Især, hvis det bliver ved med at være så dårligt vejr,« siger talsmand for den nordiske gruppe i Hjem-Is, Jesper Hagsten.

Slemt for koldskål
Også Arla har været hårdt ramt af dette års sommervejr. Danskerne slubrer nemlig med stor fornøjelse koldskål i sig, når vejret er godt, men de seneste 5-6 ugers regnvejr har været slemme, når man er salgsdirektør i Arla.

»På mange måder har det været et specielt år. Vi kom tidligere i gang med koldskålsproduktionen, end vi plejer, og i uge 24 producerede vi 270.000 liter på bare én dag. Det er rekord. Til gengæld har vi været ned omkring 70.000 liter om dagen i sidste uge, som ellers normalt er en af de gode uger,« siger Arlas salgsdirektør, Lars Aagaard.

Det dårlige vejr har også betydet langt færre tændte Weber-grill rundt om i de danske parcelhushaver. Og færre grillpølser oven på de hvidglødende kul. Danmarks største producent af grillpølser, Tulip, har da også sat produktionen ned.

»Det dårlige vejr har været skidt for salget af vores grillpølser. Vi kan se en klar tendens til, at forbruget af grillpølser stiger, når det er godt vej,« lyder det fra Flemming Enevoldsen, adm. direktør i Tulip.

Når danskerne griller, er der samtidig tradition for at drikke øl. Men den suverænt største producent af øl og sodavand i Danmark, Carlsberg, kan ikke hidse sig voldsomt op over det dårlige vejr.

»Vi ligger cirka fem procent under sidste år – lidt mere for øllets vedkommende og lidt mindre for sodavandets. Det er ikke skræmmende og kan langt hen ad vejen forklares med, at mange danskere har valgt at søge mod varmere himmelstrøg. Og selvfølgelig spiller de færre grillfester også ind,« siger Carlsbergs pressechef, Jens Bekke.

Robust ølmarked
I Bryggeriforeningen er panderynkerne heller ikke så dybe. Salget har ikke været foruroligende lavt. Det skyldes ifølge kommunikationschef Kaspar Bach, at ølmarkedet er blevet mere robust.

»Der har været tendens til at tro, at danskerne automatisk drikker mere øl, når det er meget varmt. Det er selvfølgelig til dels rigtigt, men de seneste år har ølmarkedet udviklet sig, så der er langt flere specialøl. Det betyder, at selv om vejret er dårligt, drikker folk alligevel en øl – de bytter blot den kolde fadøl ud med en specialøl,« siger kommunikationschefen.

Derfor har faldet i ølsalget ikke været så stort som frygtet. Faktisk er det andre ting, der kan få bryggerierne til at ligge søvnløse om natten:

»Vi er mere bekymrede for, hvordan det går med årets produktion og høst af maltbyg. Det dårlige vejr kan desværre betyde, at såvel mængde som kvalitet bliver ringe. Til stor skade for den kommende produktion,« siger Kasper Bach.

Høsten
Som sædvanligt er også landmændene hårdt ramt. Men det er endnu for tidligt at tale om et katastrofeår.

»Vi kender først resultatet, når kornhøsten er kommet i hus. Der er ingen tvivl om at uvejret for enkelte landmænd har været meget hårdt – blandet andet bær- og kartoffelavlere, men vi kan ikke sige noget om det samlede resultat,« lyder vurderingen fra Karl Åge Pedersen, der er direktør i afdelingen for Planteproduktion i landbrugets Landscenter ved Skejby.