Valuta: Rygter om nedjustering af ECB-skøn svækker euro

I juni vurderede ECB, at den økonomiske vækst ville falde fra 2,1 pct. i år til 1,7 pct. i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ROLAND

Spændinger på det globale handelsmarked har været med til at dæmpe efterspørgslen på europæiske varer, og Den Europæiske Centralbank, ECB, vil derfor nedjustere sit vækstskøn for den økonomiske vækst i euroområdet.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme personer, der er bekendte med sagen. ECB har ikke ønsket at kommentere sagen over for mediet.

I det tunge valutakryds mellem euro og dollar styrkes den amerikanske valuta en anelse. Onsdag eftermiddag koster en euro således 1,1578 dollar mod 1,1580 dollar per euro ved dansk børslukketid tirsdag.

De anonyme kilder oplyser, at forventningerne er blevet skåret en smule startende fra indeværende år. Det er blandt andet USA og Tyrkiet, der trækker sig på efterspørgslen, selv om udsigterne stadig er positive, siger kilderne til Bloomberg News.

Det lavere vækstskøn kommer, samtidig med at centralbanken er ved at gøre klar til at reducere sine økonomiske stimuli. Ændringerne er dog ikke store nok til at afspore disse planer, siger kilderne, da inflationen stort set uændret.

I juni vurderede ECB, at den økonomiske vækst ville falde fra 2,1 pct. i år til 1,7 pct. i 2020.

ECB afholder torsdag et pengepolitisk møde i Frankfurt. ECB-chef Mario Draghi har tidligere anerkendt den økonomiske trussel fra protektionisme og usikkerheden på de globale handelsusikkerhed.

Siden er krisen i Tyrkiet og Argentina blevet værre, ligesom at Storbritannien stadig risikerer at træde ud af EU uden en handelsaftale, skriver Bloomberg News.

En dollar koster onsdag eftermiddag 111,51 yen mod 111,55 yen tirsdag eftermiddag. Euro koster onsdag 129,19 yen mod 129,20 yen tirsdag.