Valuta: Rentemøde i USA's centralbank præger markedsstemningen

Den amerikanske dollar bevæger sig sidelæns onsdag morgen, hvor investorernes hovedinteresse samler sig om udfaldet af dagens pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Arkivfoto. Den amerikanske dollar bevæger sig sidelæns onsdag morgen, hvor investorernes hovedinteresse samler sig om udfaldet af dagens pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske dollar bevæger sig sidelæns onsdag morgen, hvor investorernes hovedinteresse samler sig om udfaldet af dagens pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Sluterklæringen vil blive endevendt for indikationer om tidspunktet for den næste pengepolitiske stramning, og om en rebalancering af centralbankens aktiver er på tale i den kommende tid.

Federal Open Market Commitee, der er bankens renteudvalg, forventes generelt at holde renten uændret på mødet, og der er fokus på muligheden for, om september bliver startdato for reduktion af balancen.

»En antydning vil ikke komme som en stor overraskelse og kan næppe give ret meget løft til dollar,« noterer valutachef Stephen Innes fra OANDA i Singapore ifølge Reuters.

Han peger på, at det sandsynligvis vil være i ordvalget, at muligheden for en afventende holdning vil dukke op.

Den svage amerikanske inflation har sat dollaren under pres og ført til usikkerhed om, hvorvidt centralbanken vil hæve renten igen i år.

Tirsdagens markante dollarsvækkelse er en saga blot onsdag morgen, efter at en overraskende høj forbrugertillid sammen med stærke aktiekursstigninger tirsdag eftermiddag sendte de amerikanske renter markant op.

Og for at gøre føje yderligere til udviklingen opfordrede Den Internationale Valutafond, IMF, til en forsat lempelig pengepolitik i eurozonen.

»Pengepolitikken skal blive ved med at være lempelig, indtil der er en vedvarende stigning i inflationsmønstret i retning mod ECB's mål,« skrev IMF i en frisk rapport.

De store udsalg af dollar toppede tirsdag, hvor euro nåede 1,1710 dollar, hvilket ikke er set siden årsskiftet 2014/15.

Euro koster onsdag morgen 1,1650 dollar mod 1,1660 dollar tirsdag eftermiddag, mens dollar koster 111,90 yen mod 111,65 yen tirsdag eftermiddag.

Dermed går der 130,35 yen på en euro onsdag morgen mod 130,20 yen tirsdag eftermiddag.