Usikkerheden er tilbage på aktiemarkedet

Da verdens femtestørste økonomi med et blev kastet ud i politisk og økonomisk uvished, markerede det samtidig, at usikkerheden igen lurer på aktiemarkedet.

Foto: LUCAS JACKSON

Fredag eftermiddag kunne de europæiske investorer tørre sveden af panden og gøre status oven på et sort døgn. Briternes beslutning om at forlade EU efterlader langt flere spørgsmål end svar.

Hvem skal afløse David Cameron som britisk premierminister? På hvilke vilkår skal britiske virksomheder handle med resten af Europa fremover? Og hvad bliver reaktionen på Brexit fra Den Europæiske Centralbank og Bank of England? Ubesvarede spørgsmål giver nervøsitet og usikkerhed på aktiemarkederne, og når investorer oplever det, har de kun et svar: Sælg!

Så det gjorde de.

Fredag klokken 18.30 havde det førende europæiske aktieindeks EUROSTOXX 50 lidt et kurstab på 8,60 procent, mens det danske C20 Cap indeks havde mistet 4,1 procent af sin værdi. Mindst omfattende var skaden paradoksalt nok på de britiske aktier, der faldt 3,1 procent. Årsagen er, at det britiske pund er blevet svækket 8,29 procent i forhold til dollaren, hvilket isoleret set gavner de største britiske virksomheder, der i overvejende grad lever af eksport.

Oven på fredagens kursfald kan investorerne holde weekend. I den skal de finde svar på, hvor meget risiko de tør tage ind i porteføljen i næste uge. Her bliver udmeldinger fra centralbanker og politikere afgørende.

»Det kan godt komme til at vare nogle dage. Jeg føler mig ikke særligt godt klædt på i forhold til, hvad nej-siden har tænkt sig at gøre. David Cameron har trukket sig tilbage, og den politiske virkelighed er ret voldsom. Samtidig mangler vi at se, hvordan Skotland og Irland vil forholde sig til det her, hvis de vil blive i EU,« siger Teis Knudsen, der er investeringsdirektør i Saxo Bank.

Ifølge Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, går aktiemarkedet ind i en periode med stor usikkerhed.

»Jeg tror, vi kommer til at se markeder præget af usikkerhed. Vi kan sagtens se perio­der, hvor vi har en positiv udvikling, men hvor udviklingen i høj grad vil være afhængig af de nyheder, der kommer både fra England og Europa,« siger Otte Friedrichsen.

Han forventer også, at Den Europæiske Centralbank og Bank of England står klar til at handle, hvis det bliver nødvendigt.

»Et oplagt værktøj for den engelske centralbank vil være at sænke renten, og i ECB kan man styrke opkøbet af statsobligationer. Det afgørende er, at de i et eller andet omfang viser, at de er klar til at gå mere aktivt til værks for at understøtte situationen og berolige markedet,« siger Otto Friedrichsen.

Investorerne blev overraskede

En del af de store kurstab kan tilskrives, at briternes valg var en overraskelse. Frem til midnat pegede meningsmålingerne på, at Storbritannien ville blive i EU.

»Siden i torsdags har markedet i tiltagende grad kunnet se, at der var et momentum i meningsmålingerne for remain-siden, så det er selvfølgelig også en af årsagerne til, at vi så en kraftig reaktion hen over natten og morgenen,« siger Otto Friedrichsen.

Han peger på, at det engelske pund steg helt frem til midnat, indtil stemningen på finansmarkederne begyndte at vende.

Teis Knudsen var i løbet af aftenen blevet så sikker på, at Storbritannien ville blive i EU, at han havde valgt at gå i seng.

»Men omkring klokken tre begyndte der at tikke SMSer ind, og der var det helt tydeligt, at billedet var vendt, da man var begyndt at tælle valgstederne op,« siger Teis Knudsen, der kunne se udviklingen på valutamarkedet, der i modsætning til aktiemarkedet aldrig lukker.

I løbet af natten faldt pundets værdi mere end ti procent i forhold til dollaren til det laveste niveau siden 1985. Samtidig lukkede det japanske indeks Nikkei 225 klokken otte dansk tid med et tab på 7,92 procent.

Så var scenen sat en time før det danske aktiemarkeds åbning.

De danske C20-aktier lagde ud med kurstab på omkring otte procent. I løbet af formiddagen rettede de europæiske kurser sig en smule, men endte stadig med store tab, hvor det gik værst ud over bankerne.

Til gengæld søgte de europæiske investorer sikkerhed i sikre aktiver.

»Det meget klassisk og velkendt. Vi ser meget store kursfald på aktiemarkederne og højrentekreditobligationer. Til gengæld ser vi kraftige kursstigninger på guld og på sikre statsobligationer. Eksempelvis steg toårige amerikanske statsobligationer i nat med 25 basispunkter, hvilket er en stor bevægelse på obligationsmarkedet,« siger Teis Knudsen.