USA/åbning: Tesla er under pres efter regnskab

Det amerikanske aktiemarked er kommet skidt fra start torsdag, hvor blandt andet Tesla er under pres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Noah Berger

Det amerikanske aktiemarked er kommet skidt fra start torsdag, hvor blandt andet Tesla er under pres.

Den amerikanske elbilproducent havde fart på i første kvartal, i hvert fald når det kom til at brænde penge af. Selskabet fik et underskud på lige over 700 mio. dollar, hvilket er selskabets hidtil værste resultat. Samtidig faldt kontantreserverne med 740 mio. dollar til 3,22 mia. dollar, skriver Reuters.

Administrerende direktør Elon Musk måtte på telekonferencen med analytikere onsdag aften lægge øre til en del kritik, og han anerkendte også, at noget af kritikken er rimelig. Musk erkendte samtidig, at det er på høje tid, at Tesla restrukturer forretningen, så den giver overskud, og han sagde desuden, at et overskud er muligt allerede i tredje kvartal.


Aktien falder næsten 8 pct. fra åbningen torsdag.


Blandt torsdagens fokusaktier er også kemikæmpen Dowdupont, der stiger 1 pct. i kølvandet af sit kvartalsregnskab. Det viste et justeret overskud per aktie på 1,12 dollar mod ventet 1,10 dollar ifølge Thomson Reuters.

I den generelle marked er stemningen negativ. Det brede S&P 500-indeks falder i størrelsesordenen 0,6 pct. fra åbningen. Tilsvarende fald går til Nasdaq-indekset, mens Dow Jones-indekset er åbnet hele 0,7 pct. nede.


Kraft Heinz og Spotify henholdsvis stiger 3,5 pct. og falder 9 pct. i kølvandet af deres kvartalsregnskaber.


/ritzau/FINANS