USA: Kerneinflation steg lidt mere end ventet i juni

Den amerikanske centralbank, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 1,5 pct. på årsbasis i juni, mens priserne steg 0,1 pct. i forhold til måneden før.

Læs mere
Fold sammen

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News estimeret en fremgang på 1,4 pct. på årsbasis samt netop en fremgang på 0,1 pct. på månedsbasis.

Det overordnede inflationstal, PCE-deflatoren, viste en stigning på 1,4 pct. på årsbasis. Her var ventet et løft på 1,3 pct.

VENTET STIGNING I PRIVATFORBRUGET

Privatforbruget, der er del af samme statistik, viste en ventet stigning på 0,1 pct.

Til gengæld var den personlige indkomst uændret i juni, mens økonomer havde sat næsen op efter en stigning på 0,4 pct.

Det viser tal fra den amerikanske regerings analyseinstitut, Bureau of Economic Analysis.

/ritzau/FINANS