USA-indgreb understreger finanspanik

Der var igen i går stor dramatik på de finansielle markeder, hvor både Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank åbnede den helt store tegnebog for at gyde olie på vandene.

Sælg, sælg, sælg. Kurserne rasler ned. Aktiehandlere verden over har ekstra travle dage i denne tid, hvor panikken har bredt sig i kølvandet på krisen på det amerikanske boligmarked med langt flere dårligere betalere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Mauricio Lima/AFP
Flere af verdens største centralbanker, heriblandt også verdens største, Federal Reserve, måtte i går pumpe gigantiske summer ud i blodårerne på det kredsløb, som de internationale finansmarkeder udgør.

Samtidig udsendte Federal Reserve en erklæring, der understregede alvoren af det drama, der i disse dage udspiller sig på de store kreditmarkeder over hele kloden.

Den ekstra likviditet sendes ud for at gyde olie på vandene og afkøle den panikagtige stemning, der igen i går var optræk til. Men det kunne ikke hindre aktierne ude og hjemme i at fortsætte deres dramatiske kursfald.

Tordag sendt Den Europæiske Centralbank (ECB) 95 milliarder euro ud i det store finanssystem, og i går blev yderligere 61 milliarder euro føjet til af ECB alene.

Det svarer samlet til 1.170 milliarder kroner eller næsten lige så meget som det danske bruttonationalprodukt (BNP) på et helt år.

Men i går måtte også verdens absolut største centralbank, amerikanske Federal Reserve, stille ekstra likviditet til rådighed, efter at de korte amerikanske renter var steget til hele seks procent. Det er pænt mere end de 5,25 procent, som Federal Reserve ellers forsøger at holde den særlige Fed Funds-rente nede på.

ECBs korte rente ligger på 4,0 procent, og det var den også efter, at den var trukket pænt i vejret torsdag, hvor ECB helt ekstraordinært begyndte at stille ekstra likviditet til rådighed. Det er kun sket én gang før i ECBs historie, og det var lige efter terrorangrebet på World Trade Center og andre dele af USA 11. september 2001.

Frygt for krak
»De finansielle markeder frygter, at en stor bank, en spekulationsfond eller anden spiller inden for den finansielle sektor tvinges i knæ af den aktuelle uro. Der er muligvis nogen, som er ved at få færten af et helt specifikt problem,« siger cheføkonom i Danske Bank, Carsten Valgreen.

»Derfor ønsker mange at trække sig ud af aktier, obligationer eller andre ting og ligge med kontanter. Det øger behovet for likviditet. Men de store banker tør heller ikke låne hinanden penge, da alle frygter, at en eller anden stopper sine betalinger, og nogle derfor kommer til at tabe store penge,« siger Carsten Valgreen.

Direktør for LD Markets, Marlene Nørgaard, siger, at de store danske institutionelle investorer, altså pensionskasser, investeringsforeninger med videre, normalt køber stort op i danske aktier, når kurserne falder så meget på få dage, som er set på det seneste.

»Men det kan vi se, at de ikke gør denne gang. De ser ud til at være mere nervøse end normalt. Det er tydeligt, at de holder på pengene og venter med at købe,« siger Marlene Nørgaard.

Hos Danmarks Nationalbank siger afdelingschef Karsten Biltoft, at de følger situationen meget tæt.

»Hvis der er behov for det, vil vi som sædvanlig tilføre likviditet,« siger han.

Om den internationale krise har bredt sig til Danmark, og også danske storbanker er tilbageholdende med at låne hinanden penge, vil Karsten Biltoft ikke kommentere.

Hele det aktuelle drama udspringer af de boliglån i USA, som kaldes for »subprime«. Det betyder mindre gode lån. En stor del af disse lån er i dag nødlidende og kan ikke betales tilbage af boligejerne, fordi renten er steget, og boligpriserne falder i USA.

Det udløser så tab andre steder i systemet. Flere franske og tyske banker er allerede blevet ramt, og det er flere amerikanske kreditgivere også.

»Men det store problem er så, at ingen kender omfanget, og ingen ved, om der de kommende dage vælter nye skeletter ud af skabene,« siger Carsten Valgreen.

Trussel overdrevet
Seniorøkonom i Sydbank, Werming K. Pedersen, mener ikke, at de aktuelle problemer udgør en overhængende trussel mod international økonomi.

»Husholdninger med subprime-lån har ofte en beskeden indkomst. De betyder derfor relativt lidt for den overordnede økonomiske udvikling. Endelig går det fortsat rimeligt godt for den amerikanske økonomi, der har en forholdsvis lav ledighed,« siger Werming K. Pedersen, som dog tilføjer, at der er en tendens til, at når der opstår kriser i boligsektoren, går tingene ofte i selvsving.

»Så selv en mindre krise kan hurtigt brede sig til hele økonomien. Udviklingen må derfor følges meget nøje, og den største risiko ligger i, at sælgerne af lån strammer deres kreditpolitik og lånekrav kraftigt. Det vil betyde, at færre kan låne og dermed kommer det økonomiske opsving i fare,« siger Werming K. Pedersen.