USA: BNP voksede en anelse mindre end ventet

Den amerikanske økonomi voksede med 2,6 pct. i andet kvartal af 2017 i forhold til første kvartal, når man opgør statistikken i annualiserede tal.

Læs mere
Fold sammen

Den amerikanske økonomi voksede med 2,6 pct. i andet kvartal af 2017 i forhold til første kvartal, når man opgør statistikken i annualiserede tal.

Det viser den første opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden fredag eftermiddag.

Vækstbilledet i USA er dermed en anelse svagere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 2,7 pct.

Det private forbrug viste en vækst på 2,8 pct. i kvartalet, hvilket var præcis som ventet blandt økonomerne.

PCE-prisindekset voksede samtidig 0,9 pct. i forhold til kvartalet før, mens der var forudset 0,7 pct. af økonomerne ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS